
Udkald til 12 meter høje flammer! OPD. med billeder
25. marts 2025 - kl. 7:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Klokken 00.20 lød meldingen, til de lokale deltidsbrandmænd, om en bygningsbrand i et fritliggende skur. Ifølge den første anmeldelse var der tale om voldsomme flammer, op til 12 meter høje.
Da brandvæsenet ankom kort tid efter meldingen, havde flammerne en højde på omkring én meter. Branden, som havde taget fat i et affaldsskur, blev hurtigt bragt under kontrol og slukket uden større problemer. Dog er skuret totalt udbrændt.
Politiet var også hurtigt på stedet. På grund af vindretningen, der sendte røg direkte mod det nærliggende rækkehus, hvor flere beboere havde åbne vinduer, blev betjentene nødt til at vække beboere i flere opgange for at sikre deres sikkerhed.
Brandårsagen er endnu ukendt, men politiet har i nattens løb sikret spor, som forhåbentlig kan bidrage til opklaringen af hændelsen.
Heldigvis kom ingen personer til skade i forbindelse med branden.
Redaktionen har modtaget 2 billeder fra en læser.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udkald til 12 meter høje flammer! OPD. med billeder' til en bekendt