
Arkivfoto.
87% vil have heksen tilbage på sankthansbålet i Skagen
15. maj 2025 - kl. 6:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sidste år afprøvede man en trold på bålet til sankthans i Skagen. Det gav anledning til god debat og stort engagement. Med det gode engagement, og den store interesse i arrangementet, har Toppen af Danmark i år spurgt potentielle gæster om holdningen til sankthans-tradition; og deltagelsen er stor.
På blot få dage har 338 unikke deltagere afgivet deres stemme i den åbne afstemning om, hvilken figur der skal pryde sankthansbålet – hvis nogen overhovedet- på stranden ved Vippefyret den 23. juni.
Foreløbigt stemmeresultat (338 unikke stemmer)
- En heks: 294 stemmer (87%)
- Ingenting: 38 stemmer (11%)
- En trold: 6 stemmer (2%)
Du kan stadig nå at afgive din stemme
Alle, der planlægger – eller blot drømmer om – at opleve sankthansaften i Skagen, kan stadig nå at afgive deres stemme på https://visitvendsyssel.dk/konkurrence-sankt-hans/ frem til den 17. maj 2025.
De, der afgiver deres stemme, er samtidig med i lodtrækningen om et mini‑ophold for to i Skagen under årets sankthans.
Sankthans ved vippefyret i Skagen er en hyggelig tradition. Der er gratis adgang til arrangementet, og det arrangeres hvert år af turistforeningen Toppen af Danmark med ca. 5.000 – 8.000 gæster årligt.
En kommentar til “87% vil have heksen tilbage på sankthansbålet i Skagen” under annoncerne.
Holger Drachmanns Midsommervise, 3 vers: Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde. Dem vil vi fra livet med glædesblus holde.”
Hvis vi absolut skal vedblive med at blande hedenskab og kristendom bør vi i ligestillingens navn have to figurer på bålet.