
Mads Larsson. Arkivfoto.
Mads Larsson ny CEO i L&N Supply Ships
22. maj 2025 - kl. 10:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
L&N Supply Ships har fornøjelsen af at annoncere, at Mads Larsson tiltræder som ny CEO pr. 1. juni 2025. Mads bringer en solid baggrund fra det maritime erhverv med sig og har et indgående kendskab til Skagen, hvor L&N Supply Ships har hovedparten af deres aktiviteter.
Med en MBA fra Aalborg Universitet og mange års ledelseserfaring, senest som CEO for Werner Larsson siden 2017, er Mads klar til at styrke L&N Supply Ships’ kerneforretning og videreudvikle virksomhedens position i Skagen og det maritime marked.
Nuværende CEO, Rasmus Høj Larsen, overgår samtidig til en ny rolle som CCO, hvor han vil fokusere på virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.
“Jeg glæder mig til at få Mads med ombord og derved tilføje nye kompetencer, det vil være med til at sikre vores fundament for fremtiden. Vi har haft en utrolig vækstrejse, som jeg er sikker på Mads kan fortsætte” udtaler Rasmus Høj Larsen.
Med denne ledelsesændring står L&N Supply Ships stærkt rustet til fremtiden.


















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mads Larsson ny CEO i L&N Supply Ships' til en bekendt