Over 30.000 passagerer!
26. maj 2025 - kl. 10:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Med AIDAbellas anløb i dag klokken 10.30, er passagertallet for sæsonen nu over 30.000 i 2025-sæsonen. Det er det 13. krydstogtskib, der lægger til i Skagen i år, og det markerer samtidig det første af fire besøg fra netop AIDAbella.
Ombord på AIDAbella er der 2.194 gæster, hvoraf mere end 2.000 er fra Tyskland. Skibet har Skagen som første stop på et togt, der afsluttes i Kiel den 6. juni. Afgangen fra Skagen er planlagt til kl. 20.00 i aften.
Det skib der hidtil har haft flest gæster med til Skagen i denne sæson er AIDAnova, der på blot to anløb har bragt over 11.000 passagerer til Skagen. I den modsatte ende af skalaen finder man det klassiske ekspeditionsskib Nordstjernen, der havde 69 passagerer ombord ved sit besøg den 15. maj.
Næste krydstogtskib til at gæste Skagen bliver Seadream II, som anløber havnen nu på søndag.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Over 30.000 passagerer!' til en bekendt