Illustrationsfoto. Billedet er fra GF 76 opvisning 2024.
Send dit barn på DGI’s Gymnastikskole i uge 28
31. maj 2025 - kl. 6:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skal I holde sommerferie i Skagen – eller får I besøg af børnebørn eller børn i uge 28? Så har I nu muligheden for at give dem tre sjove og aktive dage fyldt med gymnastik, leg og bevægelse!
Fra den 9. til 11. juli kl. 9.00–15.00 afholder DGI i samarbejde med Skagen Gymnastikforening en spændende gymnastikskole for børn mellem 7 – 12 år i Skagen Sportscenter – Drachmannsvej 32
Her står DGI’s dygtige og engagerede instruktører klar til at skabe trygge og inspirerende rammer, hvor der er plads til både begyndere og øvede. Programmet er fyldt op med rytme, spring, leg og nye venskaber. Alt det, der gør sommerferien ekstra sjov og aktiv!
Gymnastikskolen er et oplagt tilbud til jer, der ønsker at give børnene nogle gode og aktive timer, mens I nyder sommeren i Skagen. Uanset om man er lokal eller feriegæst, er alle børn velkomne – både piger og drenge!
Tilmelding og mere info finder du her: www.dgi.dk/202509556102
Vi glæder os til tre sjove sommerdage fyldt med bevægelse og smil!
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Send dit barn på DGI’s Gymnastikskole i uge 28' til en bekendt