AIDAnova bakkede ind til Krydstogtkajen.
For 7. gang ud af 13
30. juli 2025 - kl. 7:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Her til morgen lagde det imponerende krydstogtskib AIDAnova til ved Krydstogtkajen – for syvende gang, ud af tretten i denne sæson.
Skibet, der sejler under AIDA Cruises, anløb Skagen Havn kl. 07.10 og bliver liggende frem til kl. 18.00, hvor rejsen fortsætter mod København.
Ombord er hele 6.629 passagerer, heraf mere end 6.352 gæster fra Tyskland, der som alle andre har mulighed for at opleve alt fra Grenens naturskønhed til Skagens unikke byliv, kunst, havn og butikker.
Skagen er anden havn ud af fire på den aktuelle sejlplan, der startede og slutter i den nordtyske by Kiel.
Med dagens anløb har AIDAnova, på sine 7 besøg i år, bragt flere end 46.000 passagerer til Skagen, og skibet er dermed den største og mest betydningsfulde bidragyder til byens krydstogtsæson.
Næste krydstogtanløb finder sted på søndag, når Vasco da Gama fra Nico Cruises lægger til.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'For 7. gang ud af 13' til en bekendt