"Fluks" og Magnus Kilsgaard i gang med en af ramperne.
Skaterbanen ved Kappelborg har fået et tiltrængt løft
9. august 2025 - kl. 7:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at skaterbanen ved Kappelborg har været – og fortsat er – en stor succes. Banen har gennem årene været flittigt brugt af både lokale og besøgende, og det har sat sine tydelige spor på ramperne.
Nu har de derfor gennemgået en tiltrængt renovering, udført af tømrer- og snedkerfirmaet Sørensen og Frandsens Eftf.
– Vi har skiftet siderne på ramperne, og på nogle har vi også udskiftet de plader, man kører på, fordi de var godt slidte efter flere års massiv brug, fortæller Karsten Klausen, bedre kendt som ”Fluks”.
Med renoveringen står skaterbanen nu klar til mange flere timers fart, tricks og aktivitet – til glæde for både erfarne skatere og nybegyndere.
Det er Skagen Haandværker & Industriforening der har sponseret renoveringen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skaterbanen ved Kappelborg har fået et tiltrængt løft' til en bekendt