Handleplanen rammer de forkerte

Illustrationsfoto

Handleplanen rammer de forkerte

14. august 2025 - kl. 5:38 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Susanne Venø, Anders Christiansen, Kasper Bagnkop og Maria Gade Dorf, socialdemokratiet i børne og ungdomsudvalget, Frederikshavn Kommune:

Socialdemokratiet siger nej til at spare på de mest sårbare børn.

Børne- og Ungdomsudvalget står over for en budgetoverskridelse. Derfor skal der laves en handleplan, så vi kan lande året i økonomisk balance. Administrationen har fremlagt en række forslag til besparelser – men mange af dem rammer netop de børn og familier, som har allermest brug for støtte.

Blandt forslagene er:

◦ Besparelse på Minding the baby, et tilbud der støtter nye familier i barnets første leveår.

◦ Lukning af sorggrupper og klinik for børn med overvægt, – begge vigtige tilbud for børn i svære livssituationer.

◦ Nedlæggelse af Thorshøj Børnehave, som vi mener er afgørende for at fastholde liv og aktivitet i vores oplandsbyer.

Disse forslag går stik imod Socialdemokratiets værdier – vi ønsker ikke at spare på børn i udsatte positioner eller lukke vigtige institutioner i landdistrikterne. Derfor kan vi ikke støtte denne handleplan i sin nuværende form.

Vi foreslår i stedet, at pengene findes gennem generel tilbageholdenhed i hele udvalgets område. Det er heller ikke en let løsning – men den rammer mere ligeligt og ikke kun dem, der i forvejen har det svært.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handleplanen rammer de forkerte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger