Socialdemokratiet løber ikke fra ansvaret

Anders Brandt, Borgmesterkandidat.

Socialdemokratiet løber ikke fra ansvaret

14. august 2025 - kl. 6:44 - af

Som borgmesterkandidat har jeg fulgt budgetprocessen for 2026-2029 med stor opmærksomhed og bekymring i forhold til vores økonomiske situation. Jeg er dog glad for, at socialdemokraterne i Social og Sundhedsudvalget tog ansvar, da der skulle træffes beslutning om budgettet.

Det er let at stå på sidelinjen og kritisere “grønthøster”-metoden, men politik handler ikke kun om at finde fejl. Det handler om at tage ansvar, træffe valg og sikre, at vi har en kommune, der kan levere velfærd til både børn, unge og ældre – også om fire år.

I Socialdemokratiet har vi lagt et budget, der på trods af besparelser så vidt muligt beskytter ældreplejen, styrker børns trivsel og holder økonomien på ret kurs. Det kræver prioriteringer og kompromiser Desværre kommer man her ikke langt med store ord og gode intentioner.

VI skal også have visioner for vores kommune. Det er jeg stor tilhænger af, og det synes jeg, vi skal forpligte os til sammen at få gennemført. Jeg har bl.a. en vision om, at vi skal væk fra stopurspleje og nærme os omsorgspleje, hvor den fagligt dygtige medarbejder skal kunne navigere i hverdagen ud fra de aktuelle problemstillinger hos borgeren. Det vil kræve en omlægning, vi gør sammen. Men min og andre visioner har kun værdi, hvis de kan finansieres. Og vi vil blive ved med at tage ansvar for de svære beslutninger eller som minimum præsentere alternativer. Socialdemokratiet kommer ikke til at stikke hovedet i busken.

Os, der bor i Frederikshavn Kommune, har behov for politikere, der tør tage ansvar og være til stede, når det virkelig gælder.

Som borgmesterkandidat er mit løfte tydeligt: Jeg vil ikke fralægge mig ansvaret. Jeg vil påtage mig det, også når det indebærer udfordringer og ubehagelige beslutninger. Det skylder vi Frederikshavn Kommune. Det skylder vi hinanden.

Anders Brandt Sørensen,

borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Frederikshavn Kommune

1 kommentarer til “Socialdemokratiet løber ikke fra ansvaret” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Socialdemokratiet løber ikke fra ansvaret”

  • Mogens Bandholm

    Hr. borgmesterkandidat,

    Forklar lige hvorfor kommunens langfristede gæld er på den anden side af 2 milliarder. Det dobbelte af Aarhus, og 11 gange støre en København.

    Vi er den 71tyvende fattigste kommune i Danmark. Men til gengæld har vi 1. pladsen i gæld pr. indbygger – omkring kr. 40.000 for os alle, fra baby til olding.

    Hvem har ansvaret – en socialdemokrat der også var borgmester, og forsvandt da “lokummet begyndte at brænde”.?

    Frit citat fra en oversocialdemokrat Egon, ikke Olsen, men Weidekamp.

    Men du har måske en plan?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialdemokratiet løber ikke fra ansvaret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger