Henrik, Jørgen, Kurt, Niels Peter, Søren, Claus, Mette, Tenna, Lene, Peter Lene Lone, Jette, Annemette, Helle, Menna, Merete, Pia. Inge og Helle stødte til senere. Foto: Jørgen Christiansen.

50 år senere – stadig på cykel og i topform!

19. august 2025 - kl. 5:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Claus Bruun:

Sommeren 1975 forlod 28 håbefulde unge mennesker Kappelborgskolen. Efter en festlig sidste skoledag og veloverstået eksamen, spredtes vi for alle vinde – nogle på gymnasiet, HF, handelskole eller en læreplads i det virkelige liv.

Men når en skoleklasse er fyldt med venskaber på kryds og tværs, og skoletiden for de fleste – i hvert tilfælde efterfølgende – føles som den bedste tid i livet, så er man simpelthen nødt til at mødes igen. Det sket efter 25 år, efter 40 år og nu igen efter 50 år.

En del bor stadig i Skagen, andre spredt over hele Danmark. Men det lykkedes at samle hele 20 personer, som forleden mødtes i det skønneste solskinsvejr på Skagen Station, medbringende en cykel.

Efter en cykeltur rundt i Østerby med stop ved Mindestøtten, Finns Pension og Vippefyret, hvor der var en smagsprøve på Skagen Bryghus’ præmierede pilsner ”Drachmann”, gik cykelturen forbi Guldmajssøen, hvor gruppen blev belært om at det ikke er Guldmejsesøen, og fik historien om skibet Kung Ring og dens last af guld.

Nu var det tid til en omvisning på Skagen Salmon, byens landbaserede lakseopdræt, hvor vi efter omvisningen fik en smagsprøve på den fine laks. Omvisningen kan bookes hos Toppen af Danmark, hvis andre skulle have lyst til at krydre familiefesten eller skolejubilæum med et besøg her.

Sidste stop på cykelturen blev Skurbyen, hvor en ejer venligst havde givet os lov til at kigge indenfor, og udenfor, med udsigt til Klitgården, nyde en Porsebjesk fra Skagen Bjeskeri.

Nu trængte alle vist til et bad, så vi skiltes for igen at mødes til en lækker 5-retters menu på Restaurant K, hvor personalet gjorde alt for at vi skulle have en hyggelig aften.

Vi er nu godt trætte og må hjem i seng. Det blev ikke så sent som for 25 år siden, men vi er jo også lige i pensionistalderen. Ud af de 28 i klassen, har vi kun mistet en klassekammerat. Vi ser da egentlig også rigtig godt ud på fotoet, ikk’? Kan du kende nogen?