Bent Bøgsted opstiller til kommunalvalget i november

Bent Bøgsted opstiller til kommunalvalget i november

19. august 2025 - kl. 13:16 - af

Den markante, tidligere landspolitiker Bent Gunnar Bøgsted, har ifølge TV2 Nord meddelt sit kandidatur for Danmarksdemokraterne ved kommunalvalget den 18. november. Opstillingen gælder i Frederikshavn Kommune.

Bent Bøgsted var i 20 år medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, men kort tid før han gik på ”politiker-pension” skiftede han i 2022 til Danmarksdemokraterne. Han er i dag 69 år.

Tilbage i 2009 stillede han også op og blev valgt ind i Byrådet. Han valgte dog at forlade Byrådet i utide i 2011 og overlade sin plads til partiets suppleant i byrådet, som var hans kone Hanne Bøgsted.

Til TV2 Nord udtaler Bent Bøgsted: ”Jeg vil gerne arbejde med arbejdsmarkedet, og jeg har stor erfaring fra min tid som arbejdsmarkedsordfører i folketinget.” Udover arbejdsmarkedet peger han på det tekniske område, som et sted, han gerne vil arbejde med.

Jens Nygaard Johansen er fortsat Danmarksdemokraternes spidskandidat i Frederikshavn Kommune.

Link til omtalen i TV2 Nord: https://www.tv2nord.dk/kv25/bogsted-vil-i-byradet-aec77

Endvidere kan der læses mere om Bent Bøgsted her: https://da.wikipedia.org/wiki/Bent_B%C3%B8gsted

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bent Bøgsted opstiller til kommunalvalget i november' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger