Glem ikke de udsatte – heller ikke i yderområderne og Skagen

Glem ikke de udsatte – heller ikke i yderområderne og Skagen

20. august 2025 - kl. 5:51 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra byrådskandidat for SF, Soraya Khan:

Midt i valgkampens støj, floskler og hurtige overskrifter må vi ikke glemme dem, der har allermest brug for, at politikken virker: de udsatte.

Det handler om mennesker, der kæmper med hjemløshed, psykisk sygdom, misbrug, ensomhed og andre alvorlige sociale udfordringer. Og det gælder ikke kun i de større byer – det gælder hele Frederikshavn Kommune.

Alt for sjældent bliver der talt om yderområderne, og slet ikke om Skagen, der udadtil forbindes med sommer, bobler og fest. Men bag facaden bor der også mennesker her, som har det svært – mennesker, der alt for ofte bliver overset i den politiske debat.

Udsathed findes overalt. Det er ikke noget, der kun foregår i storbyen eller på statistikker. Det er i vores lokalsamfund – også i de små byer, på landet og i Skagen. Derfor skal vi turde tale om det og tage ansvar for det – hele året, og især i en valgkamp.

Politik handler om prioriteringer. Og vi bliver nødt til at prioritere de svageste, hvis vi vil kalde os et fællesskab med sammenhængskraft og hjerte.

Lad os ikke lade de udsatte drukne i slogans. Brug jeres stemme – og jeres mandat – på dem, der sjældent bliver hørt.
Resten skal nok blive hørt

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Glem ikke de udsatte – heller ikke i yderområderne og Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger