Barndommens feriehjem på lærred – Ole søger maleri af Skagen-motiv
8. september 2025 - kl. 8:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ole Mejer har mange gode minder fra barndommens somre i Skagen. Som feriedreng tilbragte han hver sommer fra 1949 til omkring 1960 i byen, hvor ferierne kom til at betyde meget for ham.
For nylig stødte han på et maleri af kunstneren Svend Danelund, som blev solgt på Bruun Rasmussens auktioner den 13. januar 2025. Maleriet, der er fra 1954 og måler 48 x 60 cm, er beskrevet som: “Parti fra Skagen. 1954. Olie på lærred. 48 x 60 cm.”
På billedet ses et gulstenshus med høj rejsning, Skagens vandtårn i baggrunden og et par høns i forgrunden. Det særlige ved dette motiv er, at gulstenshuset lå på Daphnesvej – og netop dette hus var Oles feriehjem som barn.
Nu håber Ole, at han kan opspore maleriet og måske endda købe det tilbage:
– Jeg vil umådelig gerne erhverve billedet. Måske har en fra Skagen købt det, og måske kan vi lave en god handel – eventuelt mod kontanter eller et tidligt billede af Johnny Madsen, fortæller han.
Har du kendskab til, hvor maleriet befinder sig, kan Ole kontaktes direkte på telefon 30 29 75 07.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Barndommens feriehjem på lærred – Ole søger maleri af Skagen-motiv' til en bekendt