To strækninger ved Skagen får ny asfalt

Illustrationsfoto.

To strækninger ved Skagen får ny asfalt

8. september 2025 - kl. 13:18 - af

Vejdirektoratet udskifter fra tirsdag den 9. september og cirka tre uger frem asfalten to steder på Rute 40 ved Skagen. Arbejdet udføres i natte- og morgentimerne for at give færrest gener for trafikanterne. 

Fordi asfalten er slidt, går Vejdirektoratet den 9. september i gang med at udskifte asfalten på Rute 40 i og omkring Skagen. 

Første del af arbejdet vil foregå på Fyrvej fra rundkørslen helt oppe ved Grenen til og med rundkørslen ved Bøjlevejen.

Anden del er på Frederikshavnsvej fra Flagbakkevej og tre kilometer sydpå.

Arbejdet udføres fortrinsvis i natte- og morgentimerne for at give færrest gener for trafikanterne. Når der arbejdes, vil der blive opsat lysregulering, som kan give forlænget rejsetid. 

Arbejdet forventes at vare cirka tre uger, men da det er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr. 

Sådan foregår arbejdet

Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.

Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.  

Information til trafikanter og vejens naboer

Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme til og fra deres hjem. Dette skal dog ske med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

2 kommentarer til “To strækninger ved Skagen får ny asfalt” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “To strækninger ved Skagen får ny asfalt”

  • Hej Sten

    Nu skal vi glæde os over at vi får nyt asfalt i kommunen.
    Det er går hurtigt med at raspe den gamle belægning af på Frederikshavnsvej.

    Striberne kommer nok igen i løbet af et par måneder, som vi lige har set på Hirtshalsvejen

    MVH

    Poul

  • Er arbejdets varighed incl. striber, eller skal vi vente 3-4 uger på dem, som sidste år på Hulsig Motorvej?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To strækninger ved Skagen får ny asfalt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger