Jan og Pernille Nielsen.
Tak for nu og på gensyn!
14. september 2025 - kl. 8:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sidste dag hos Skagen Frisk – nu venter nye rammer i MENY.
I går var det sidste åbningsdag hos Skagen Frisk på Isvej, hvor Pernille og Jan Nielsen efter seks år lukkede dørene til butikken. De sender en varm tak til alle kunder for den store opbakning gennem årene.
– Jeg håber, at rigtig mange af vores trofaste kunder følger med os ud til MENY på Doggerbanke, siger Pernille, der fra december bliver daglig leder af supermarkedets nye fiskeafdeling.
Hun lover, at både kvaliteten, håndværket og de kendte ansigter flytter med: “Vi tager både fisken, håndværket og smilet med os.”
Mens Pernille fortsætter i MENY, vil Jan, som skrevet i en tidligere artikel, fremover koncentrere sig om engrosdelen og fortsat levere fisk til hoteller, restauranter og erhverv i Skagen.
I anledning af den var sidste åbningsdag blev der holdt en “lille”, uformel afskedsreception, hvor rigtig mange kiggede forbi for at sige farvel.
“I går var en dag med både smil og vemod, og vi er meget beæret og glade for at så mange mødte op, og var med til at gøre afslutningen på Skagen Frisk til noget ganske særligt, slutter Pernille og Jan.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tak for nu og på gensyn!' til en bekendt