Jubilæum blev fornemt markeret
15. september 2025 - kl. 7:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I lørdags blev Den Svenske Sømandskirkes 100-års jubilæum fejret med en festlig og stemningsfuld gudstjeneste i Skagen Kirke. Over 100 korsangere, solister og et orkester fra Sverige opførte Fredsoratoriet “Skymning, Gryning”.
Oratoriet er skrevet af komponisten Thomas Enroth og tekstforfatteren Thomas Lundin som en hyldest til Finlands 100-års jubilæum i 2017, og værket fik en smuk og rørende fortolkning i Skagen.
Kirken var godt fyldt, og publikum fik en eftermiddag, de sent vil glemme. Musikken løftede sig i det imponerende kirkerum, hvor akustikken gjorde, at hver eneste tone stod klart og fyldigt.
Der blev skabt en stemning af både højtidelighed og glæde, og mange gav udtryk for, at det var en helt særlig oplevelse at være vidne til denne musikalske fejring af et historisk jubilæum.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jubilæum blev fornemt markeret' til en bekendt