Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?

Arkivfoto.

Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?

18. september 2025 - kl. 7:08 - af

Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren bærer cykelglæden videre til sine elever? Så kan du nominere din kandidat til Cyklistforbundets lærerpris. 

Cyklistforbundet inviterer for fjerde år i træk skoler, kolleger og forældre til at nominere en lærer til Alle Børn Cykler Prisen, der hylder lærere, som gør en særlig indsats for at få flere børn til at cykle. 

”Det er fantastisk, når skoler og lærere bakker op om børns cykling. Børn, der har en aktiv hverdag med cykling, rykker frem i feltet i forhold til sundhed, trivsel og læring. Så med prisen ønsker vi at hylde de mange lærere, der får deres elever op på cyklen og er med til at sikre, at cyklen er en del af flere børns liv,” siger Cyklistforbundets direktør Kenneth Øhrberg Krag. 

Det kan være lærere, der: 

  • Opfordrer eleverne til at cykle regelmæssigt 
  • Bruger cyklen aktivt i undervisningen 
  • Er rollemodeller og selv cykler 
  • Har hjulpet elever i gang med at cykle 
  • Inspirerer kolleger til at integrere cykling i skoledage 

Prisen er en del af den landsdækkende skolekampagne Alle Børn Cykler, som Cyklistforbundet kører i samarbejde med Novo Nordisk. Over 93.000 børn cykler med i årets kampagne. 

Du skal nominere en lærer inden 31. oktober.

I årets jury sidder Aksel Justesen, næstformand i Danske Skoleelever; Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen; Casper Larsen, hovedbestyrelsesmedlem i Skole og Forældre; Mads W. Ø. Larsen, landechef i Novo Nordisk Danmark, og Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

Prisen bliver uddelt 13 november.

Nominer din kandidat via kampagnens hjemmeside: 

Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen?

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger