EUC-Nord: Open call til alle interesserede

Cloostårn - H3 projekt 2018. Markering af uddannelsens første 10 år og en gave til Frederikshavns 200 års jubilæum. 6000 besøgende

EUC-Nord: Open call til alle interesserede

24. september 2025 - kl. 8:02 - af

Er du ung? Er du kreativ?

Sætter overskriften noget i gang i dig?

EUC-Nords eventteknikeruddannelse har altid udfordret deres 3. årselever med eksperimenterende projekter i forening med forskellige samarbejdspartnere. Og når man eksperimenterer, kan det nogle gange gå galt. Andre gange rammer man noget, som bare har potentiale.

Det skete sidste år i februar måned. I samarbejde med komponist Viggo Steincke og Maskinhallen lavede EUC-Nord en eksperimenterende 360˚ forestilling – ”Sound in Sight”. Ikke fordi det var en kæmpe forestilling, men konceptet og collage-formen kunne noget.
Og ud af det kick, den opdagelse gav, voksede overskriften til fortsættelsen: ”Alle kommer et sted fra”.

EUC-Nord kunne kun se et stort potentiale – åbenbart så stort et potentiale, at Region Nordjylland og Kulturkanten konsekvent støttede projektet med et smukt beløb.

Mange er i gang. Men der er plads til flere og mere

Så føler du at din fortælling presser på? Så kom med den.

Lad være med at lade dig begrænse af evner og erfaring. Det vigtige for EUC-Nord er ikke, hvor formfuldendt din fortælling er. Det vigtige er at den føles ægte – især for dig.

Om din fortælling kommer som en skrevet historie, en monolog, et digt, en sang, en dans, et filmklip, et maleri, en skulptur eller noget helt andet, er underordnet. Og den behøver heller ikke at være lang.

”Alle kommer et sted fra” munder ud i en 360˚ forestilling i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Den afvikles fire gange den 24. og 25. februar 2026.

Der arbejdes i et multimedieformat, hvor publikum sidder midt i forestillingen, og hvor der ikke spares på virkemidlerne. Eventteknikerne har en rigtig stor værktøjskasse, og de er vilde med at bruge den.

Er der noget, der brænder indeni? Er der noget der vil ud? Så kontakt trygt komponist Viggo Steincke. Han står for at få det kunstneriske til at fungere og han er helt utrolig erfaren med det.

Send Viggo en mail på steinckeviggo@gmail.com.

Han hjælper din fortælling videre i processen. En proces, der kan være en omsætning af et billede til et digitalt format, som kan projekteres ind i forestillingen, arrangement til en sang, en oplæsning af en tekst og meget andet.

Og er dit bidrag ikke klar til formen – endnu – vil han også fortælle dig det (og inspirerer til, hvordan det bliver klar).

Og så drømmer EUC-Nord om, at fortællemaskinen bliver så stærk, at den kan vende tilbage hvert år med en ny fælles fortælling fra det ungeunivers der altid forandres.

“Alle kommer et sted fra” er forankret i EUC-Nords eventteknik-afdeling i Frederikshavn og skabes i et samarbejde med komponist Viggo Steincke, de engagerede eventteknikerelever (og deres undervisere), Det regionale spillested Maskinhallen, Billedkunstskolen i Aalborg, Forfatterskolen i Brønderslev og alle jer, der kommer til.

Projektet er støttet af Region Nordjyllands kulturmidler og Kulturkanten.

Underviser Niels Østergaard er tovholder på projektet.

Mere info på mail: noe@eucnord.dk – eller tlf. 72 24 64 75.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'EUC-Nord: Open call til alle interesserede' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger