Privatfoto.
Du kan stadig nå det!
16. oktober 2025 - kl. 5:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra udsendt til indsat – Jespers gribende historie.
Fredag den 17. oktober kan du opleve et helt særligt foredrag på Hotel Marie. Med titlen ”Fra udsendt til indsat” tager Jesper publikum med på en intens rejse ind i livets mørkeste kroge – en fortælling, der både er barsk, spændende og dybt inspirerende.
Jesper oplevede som ung i starten af 20’erne at skyde to kollegaer, blive kastet ind i en voldsom krig, ende bag tremmer og udvikle flere misbrug. Efter otte år med nedture og tabt livsmod lykkedes det ham at vende sit liv rundt, og i dag rejser han landet rundt for at dele sin historie.
De seneste seks år har Jesper holdt foredrag i alt fra fængsler og arresthuse til antiradikaliseringsmøder arrangeret af PET – og han har stået foran politikerne på Christiansborg. Nu gæster han Skagen med et foredrag, der ikke efterlader nogen uberørt.
Arrangementet varer cirka to timer inklusive pause og kan opleves med eller uden middag.
Spisning: kl. 18.00
Langtidsstegt culottesteg med stegte kartofler, bagte gulerødder og rødvinssauce
Vanilje panna cotta med syltede bær
Foredrag: kl. 19.00
Pris:
Kun foredrag: 195 kr.
Foredrag inkl. 2-retters menu: 495 kr.
Der er begrænsede pladser, og der er nu kun få pladser tilbage.
Booking sker gennem Pakhuset:
📞 98 44 20 00
✉️ booking@pakhusetskagen.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Du kan stadig nå det!' til en bekendt