Puccini: Turandot – Wiener Staatsoper 2023

Puccini: Turandot – Wiener Staatsoper 2023

16. oktober 2025 - kl. 6:12 - af

Dette er den grusomme fortælling om prinsessen med et hjerte af sten.

For at vinde hendes hånd må bejlerne løse tre gåder – eller dø. Hidtil har Turandot holdt alle mænd på afstand gennem en brutal ed: Enhver, der fejler, mister livet ved bøddelens sværd.

Her i Skagen Operabio kan man opleve Turandot i en helt særlig opsætning på Wiener Staatsoper!

Instruktøren Claus Guth skærer igennem de gamle, pseudo-orientalistiske lag og udfolder værket som et tidløst psykologisk drama.

Hans tilgang virker både modig og forfriskende og giver samtidig Puccinis musik lov til at stråle – uden det visuelle slør, der ellers ofte fremmedgør moderne publikum.

At både Asmik Grigorian og Jonas Kaufmann debuterer i disse roller, gør denne opsætning ekstra spændende. Grigorian høster stor ros for at tilføre Turandot en sjælelig dybde – noget, der ellers kan være svært i en rolle, som ofte fremstilles som iskold og utilnærmelig.

Og Jonas Kaufmann? Han fremstår følsom og velklingende som Calaf – et nyt, rørende bud på rollen, især når han synger Nessun dorma med så megen inderlighed, at tiden næsten synes at stå stille.

Kristina Mkhitaryan er den perfekte Liù – en rolle, der bærer så meget af operaens hjertesorg og menneskelighed.                                                                                                                                       

Med Marco Armiliato i spidsen for orkesteret, som omfavner Puccinis sanselige orkestersprog med varme og intensitet, forenes alt i en stærk og dybt medrivende helhed. 

Mandag d. 27. Oktober kl. 19 med en kort introduktion før forestillingen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Puccini: Turandot - Wiener Staatsoper 2023' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger