Arkivfoto.
Navneoplæsning sætter fokus på mindet ved Allehelgen
18. oktober 2025 - kl. 6:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Allehelgen er en af kirkens ældste højtider – faktisk over tusind år gammel. Gennem tiden har den dog skiftet karakter, især efter mødet med den amerikanske Halloween-tradition. Her blev mindehøjtidens alvor forvandlet til fest og farver, græskar og udklædning.
Men i kirkerne holdes fast i den oprindelige betydning: at mindes de døde – særligt dem, vi har mistet siden sidste Allehelgen.
I Skagen og Hulsig Kirker fejres Allehelgen med gudstjeneste søndag den 2. november kl. 10.30, hvor navnene på de personer, der er døde siden Allehelgen 2024, bliver læst op. Navneoplæsningen er et særligt og bevægende øjeblik, hvor hver enkelt bliver nævnt og mindet i respekt og taknemmelighed.
I Skagen Kirke medvirker Motetkoret, som medvirker med stemningsfulde musikindslag og skaber den højtidelige ramme, der kendetegner denne dag.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at gå ud på kirkegården for at tænde et lys eller lægge en blomst på gravstederne – en stille stund til eftertanke, uanset om man har mistet for nylig eller for mange år siden.
Ønsker man, at et navn ikke skal nævnes under gudstjenesten, kan man kontakte kordegn Anne Klarskov på tlf. 98 44 26 44 tast 1 eller via mail akl@km.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Navneoplæsning sætter fokus på mindet ved Allehelgen' til en bekendt