Ny sejr til Skagen/Frederikshavns tophold i Elitedivisionen i padel

Glade spillere sammen med holdkaptajn Allan Kolbro Nielsen og holdleder Peter Madsen. Spillerne er fra venstre: Adam Axelsson, Gustav Eriksson, Pablo Figueroa, Zvonimir Durkinjak, Johan Fors og Sofus Brønnum. Privatfoto.

Ny sejr til Skagen/Frederikshavns tophold i Elitedivisionen i padel

19. oktober 2025 - kl. 8:15 - af

Skagen/Frederikshavns herrer hentede lørdag eftermiddag sin fjerde sejr af fire mulige i Elitedivisionen i padel. Det blev til en 4-2-sejr i udekampen i Taastrup mod Racket Club Legends.

Der var ingen tvivl om udfaldet. Skagen/Frederikshavns dygtige svenskere – anført af Adam Axelsson – gjorde endnu engang forskellen. Den mindste af de fire sejre lød på 6/3, 6/2.

I den afgørende kamp vandt Johan Fors sammen med Sofus Brønnum.

– Deres samarbejde fungerer fantastisk. Det tegner lovende til de kommende kampe, siger holdkaptajn Allan Kolbro Nielsen.

Skagen/Frederikshavn måtte undvære Malthe Nielsen i Taastrup. Han sidder p.t. udenfor med en knæskade. Det vides ikke, om han bliver klar til næste kamp, som er et vaskeægte topbrag mellem nr. 1 og 2 i Elitedivisionen.

Skagen/Frederikshavn og Racket Club Elite har begge maksimumpoint, inden de mødes lørdag 1. november kl. 13.00 i Padel 99 i Frederikshavn.

Ligesom Skagen/Frederikshavn råder Racket Club Elite over nogle stærke svenskere spillere, blandt andre den tidligere Skagen/Frederikshavn-spiller Simon Vasquez, og derudover har de profiler som Oscar Sebber, Alex Loughlan, Marc Møller og Mads Laudrup.

– I stærkeste opstilling er de skræmmende. Det bliver under alle omstændigheder en enestående oplevelse for padelfans i Nordjylland. Det er kampen, som man er nødt til at se, hvis man elsker padel, mener Allan Kolbro Nielsen.

Han kunne ikke kun glæde sig over sejren i Elitedivisionen. Senere lørdag strøg Willy Tiger Släryd, som sad over i Taastrup, til tops i FIP BRONZE-turneringen i Jönköping. Det er svenskerens anden internationale titel på tre uger i FIP BRONZE.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny sejr til Skagen/Frederikshavns tophold i Elitedivisionen i padel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger