At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet

At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet

21. oktober 2025 - kl. 6:54 - af

Poul Jakobsen, Skagen kommenterer et læserbrev om bl.a. bosætning i Frederikshavn Kommune, hvor han ikke forholder sig til læserbrevets indhold, men derimod benytter sin ytringsfrihed til at sammenligne pærer med bananer.

At opfordre vælgere til at stemme blankt ved det forestående kommunalvalg er det samme som at bære ved til et bål, der er antændt af anarkister.

At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet, hvor netop STEMMERET er en af grundpillerne. Det er en farlig og konspiratorisk opfordring til at undergrave det demokrati, som flertallet i vort land dagligt værner om og kæmper for.

At referere til en kvindes blanke stemme ved flere valg i Peru er jo på ingen måde relevant og bidrager kun til mere konspiration. I ikke demokratiske lande har man ofte STEMMEPLIGT, fordi der ofte kun er et parti, man kan stemme på. Dette er heldigvis ikke situationen i Danmark, hvorfor referencen til Peru ikke blot er irrelevant, men også anarkistisk og konspiratorisk.

Hvis alle vælgere skulle følge Poul Jakobsens opfordring, hvilket selvsagt er usandsynligt, ville grundlaget for demokratiet begynde at smuldre:

  • Byrådet kan ikke konstituere sig, da ingen er valgt!
  • Valget må enten gå om,
  • eller det eksisterende valgte byråd må fortsætte til et nyt byråd er valgt om 4 år!

Kort sagt: Demokratiet ville være lammet!

Denne situation ønsker ingen vel at stå i, hvorfor vi alle bør bruge vores STEMMERET den 18. november og ikke følge Poul Jakobsens undergravende konspirationsteorier.

Med venlig hilsen

Inger Støtt

9 kommentarer til “At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

9 kommentarer til “At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet”

  • Erik Søndergaard, så er der da godt nok tale om selvkritik, hvis det er dem du påstår har har udtalt/skrevet det. Ja, vel nærmest en indrømmelse af en uduelighed af dimensioner, og det tror jeg ikke er tilfældet. Så hvor stammer dit citat fra. Hvem har skrevet eller udtalt det du citerer. For hvis det er dig selv, så er det ikke et citat, men en gengivelse af din personlige mening.

  • Erik Søndergaard

    Jan Leer

    Singularis og pularlis
    det var de politikere der skrev under på alle de kæmpe lån
    der endte med 1,7 milliard kr i gæld til
    borgerne i Frederikshavn kommune
    🧐🧐🧐🧐🧐

  • Erik Søndergaard, du har ret i at jeg jeg er bekendt med forskellen på singularis og pluralis, da det jo er eller var børnelærdom. Du skriver, “at kommunen ikke kan reddes af de samme politikere ……”, altså flertal.
    Et citat defineres som en ordret gentagelse af en udtalt eller skrevet udtalelse, så en eller anden må jo stå fadder til dit citat. Jeg er bare nysgerrig på hvem du citerer?

  • Inger Støtt skriver nedenstående

    “At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet.”

    Ovenstående mangler jo enhver form for troværdighed.

    En blank stemme er et vink med en vognstang til politikerne, at vi ikke tror på dem længere.

    Vi kunne igår høre på 4 at mere end 50 % af vælgerne var i tvivl om hvordan de skulle stemme.

    Jeg står således ikke alene i dette spørgsmål

    Det er en skandale at du ikke har set at venstre ligger totalt i ruiner lokalt nationalt.

    Peter forlod meget hurtigt venstre efter det sidste kommunalvalg i lighed med Kurt Kirkedal, som måtte tage en politisk pause på 20 år

    Jens Borup forsøger at kloge sig på kystsikring, men har ikke forstand på kystbeskyttelse.

    På Borgen er venstre også splittet i atomer med Inger Støjberg, Lars Lykke og traktor Troels som forsvarsminister.

    Vi har bestilt 25 jetjagere for milliarder i USA og bestiller nu 15 flere jetjagere.

    Værnepligten forlænges til 11 måneder for både kvinder og mænd

    Det er totalt hovedløst.

    Forstå det nu Inger Støtt

    En blank stemme er er et vink med en flagstang, at vi ikke længere kan tro på vore politikere.

    Demokratiet har spillet fallit

    Vi må nu starte forfra

    Det er i dag embedsværket som styrer landet og ikke politikerne.

    MVh

    Poul

  • Erik Søndergaard

    Jan Leer

    du har sikkert lært: 1 person er det samme som 1 politiker
    flere personer er det samme som flere politikere
    i citatet står der politikere…
    så hvis du tænker dig rigtig godt om
    må det være flere politikere
    som citatet hentyder til🧐🧐🧐

  • Søren Henrik Nielden

    Jeg er også enig med Inger Støtt!

  • Erik Søndergaard, hvem er den person du der citerer. Bare af nysgerrighed, og fordi andre måske heller ikke genkender det. Og er det velunderbygget.

  • Erik Søndergaard

    Citat

    Man kan ikke redde en kommune
    med de samme politkere som
    har stiftet en gæld på 1,7 milliard kr

    citat slut

  • Rene' Kibsgaard Frandsen

    Godt skrevet Inger Støtt, jeg er helt enig. God dag.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'At afgive blank stemme er det samme som at undergrave demokratiet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger