Malik står klar i værkstedet på Banegårdspladsen til at servicerer netop din cykel.
Malik har fart på som selvstændig cykelmekaniker
1. november 2025 - kl. 7:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er kommet godt med fart over pedalerne hos Malik Petersen, der for alvor har fået gang i sin egen forretning – Malik’s Cykelservice. Han er glad for beslutningen om at springe ud som selvstændig, og allerede nu mærker han, at kunderne tager rigtig godt imod ham.
Siden starten er Malik blevet Service Partner for Kildemoes, hvilket betyder, at han kan reparere Kildemoes-cykler og elcykler på garantien. Han sælger dog ikke selv Kildemoes-cykler, men hjælper gerne kunderne med at finde den helt rigtige model via Kildemoes’ hjemmeside.
– Det er vigtigt for mig, at kunderne får den cykel, der passer til deres behov. Derfor hjælper jeg gerne med rådgivning, også selvom jeg ikke sælger cyklerne selv, fortæller Malik.
Men det er langt fra kun Kildemoes cykler, der får service i værkstedet på Banegårdspladsen – her reparerer Malik cykler og elcykler af alle mærker.
Ud over at være Service Partner for Kildemoes er Malik også blevet Bosch-certificeret Servicepartner – og det er en klar fordel for dig som kunde.
Det betyder, at din elcykel bliver serviceret af en mekaniker, der er uddannet og godkendt af Bosch til at arbejde med deres eBike-systemer. Malik har adgang til Bosch’ diagnoseværktøjer, originale reservedele og softwareopdateringer, så din cykel altid får den mest præcise service og bevarer sin garanti.
Kort sagt: Hos Malik får du tryghed, kvalitet og professionel service – uanset om det gælder et lille eftersyn eller en større reparation af din elcykel.
– Jeg brænder for cykler og for at give kunderne en god oplevelse, når de kommer for at få serviceret eller repareret deres cykel. Det er en fornøjelse at kunne tilbyde god, grundig service og hjælpe folk hurtigt tilbage på vejen, slutter Malik.
Hvis din cykel/elcykel trænger til et eftersyn eller en reparation, kan du kontakte Malik på tlf. 27 37 77 12 eller kigge forbi Banegårdspladsen på hverdage mellem kl. 9 og 15.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Malik har fart på som selvstændig cykelmekaniker' til en bekendt