Fuld plade i Skagen Kultur og Fritidscenter – mød alle partier til debat

Fuld plade i Skagen Kultur og Fritidscenter – mød alle partier til debat

2. november 2025 - kl. 6:28 - af

Valget nærmer sig, og nu har skagboerne chancen for at høre alle opstillede partiers planer for Skagen og selv stille de spørgsmål, der betyder mest i hverdagen.

Onsdag den 5. november inviterer Skagen Byting og Skagen Erhvervsforening til et politisk debatmøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Her kan borgerne blandt andet få svar på:

  • Hvordan Skagen udvikles som by og lokalsamfund
  • Hvordan gode dagtilbud, skoler og ældrepleje sikres
  • Hvordan byen tiltrækker og fastholder kvalificeret arbejdskraft

“Debatmødet skal give borgerne indsigt i, hvordan kandidaterne vil styrke hverdagslivet i Skagen – og samtidig opleve, at politik handler om mennesker, fællesskab og tryghed,” siger arrangørerne. 

Demokratisk debat og spis-sammen-aften i Skagen
Mød op til en spis-sammen-aften, hvor politik og fællesskab går hånd i hånd. Hør kandidaternes visioner, snak med naboer – og nyd en lækker mørbradgryde.

Stadig ledige pladser køb din madbillet her: https://conferencemanager.events/politiskdebatmoedeiskagen

Program for aftenen 

Kl. 17.00 – Regionens valgmøde
Regionale kandidater fortæller, hvordan de vil styrke udviklingen i Skagen, Hulsig og Aalbæk.

Du vil møde følgende regionale kandidater:

  • V (Venstre) – Niels Bünemann
  • F (Socialistisk Folkeparti) – Almina Nikontovic
  • A (Socialdemokratiet) – Kirsten Morild Andersen
  • C (Konservative) – Flemming Agerskov

Ordstyrer: Peder Key Kristiansen.

Kl. 18.00 – Pause og mulighed for spisning
Der holdes en pause mellem de to debatter. Her har du mulighed for at købe et måltid mad – en lækkert tilberedt mørbradgryde – og fortsætte dialogen med både borgere og politikere i uformelle rammer.

Pris for spisning: 100 kr. ved tilmelding.
Drikkevarer kan købes til arrangementet.
Bemærk: Der er maksimalt 90 madbilletter til salg efter først til mølle-princippet. Tilmelding gælder kun spisning. 

Kl. 19.00 – Kommunalt valgmøde
Lokale kandidater præsenterer konkrete planer for byudvikling, erhverv, skole og fritid.

Du vil møde følgende kommunale kandidater:

  • A (Socialdemokratiet) – Peter E. Nielsen
  • C (Konservative) – Peter Sørensen
  • F (Socialistisk Folkeparti) – Jane Bengtsen
  • I (Liberal Alliance) – Klaus Hjulmand
  • M (Moderaterne) – Frank Reechmann
  • O (Dansk Folkeparti) – Mathias Rump Hansen
  • V (Venstre) – Jens Borup
  • Æ (Danmarksdemokraterne) – Jens Nygaard
  • Ø (Enhedslisten) – Børge Bondeven Frederiksen

Ordstyrer: Kurt Kirkedal Jensen. 

Kl. ca. 21.00 – Tak for i dag 

Tid & sted:
Onsdag den 5. november 2025, kl. 17.00 – ca. 21.00
Skagen Kultur- og Fritidscenter, Kirkevej 19, 9990 Skagen
Tilmelding til spisning: https://conferencemanager.events/politiskdebatmoedeiskagen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fuld plade i Skagen Kultur og Fritidscenter – mød alle partier til debat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger