Venstre foreslår at udskyde beslutning om lukning af Aalbæk Plejecenter
3. november 2025 - kl. 7:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
af byrådsmedlem Mette Hardam, Venstre:
I stedet ønsker Venstre at anskue Aalbæk Plejecenter som eksempel på, hvordan ældreplejen kan udvikles – ikke som et sted, der skal lukke, siger Mette Hardam (V).
Aalbæk Plejecenter har et særligt tæt samarbejde med Aalbæk Lægehus, hvor lægen fungerer som plejehjemslæge og deltager i faste møder med både plejecenteret og – unikt for Aalbæk – også med hjemmeplejen.
Denne model har skabt høj faglig sammenhæng, færre fejl og større tryghed for både borgere og ikke mindst medarbejdere.
– Samarbejdet mellem læge, personale og hjemmepleje i Aalbæk er et forbillede. Det er en model, vi kan lære af og udbrede til de steder i kommunen, hvor det endnu ikke er tilfældet – frem for at lukke den ned, siger Mette Hardam.
Det er en indsats, der kan være svær at genskabe i større og mere centraliserede enheder.
– Frivilligheden og nærheden er en stor del af kvaliteten i Aalbæk. Det skal vi bygge videre på – ikke rive ned, lyder det fra Mette Hardam.
Formålet er at skabe ny viden om, hvordan faste teams, tæt samarbejde og mesterlæring i sundhedsfaget kan styrke kvaliteten i hele kommunens ældrepleje – og samtidig nedbringe sygefraværet.
Den fulde årlige besparelse på 3,2 mio. kr. skal først behandles efter evalueringen af pilotprojektet.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Venstre foreslår at udskyde beslutning om lukning af Aalbæk Plejecenter' til en bekendt