Samtidsdans på skoleskemaet: Brovande-elever danser på Kappelborg

Foto: Kulturhus Kappelborg.

Samtidsdans på skoleskemaet: Brovande-elever danser på Kappelborg

4. november 2025 - kl. 7:16 - af

Over fire uger har elever fra 5.–7. klasse på Brovandeskole i Skagen arbejdet med samtidsdans som valgfag, undervist af tre af landets dygtigste dansere og koreografer: Ellen Kilsgaard, Julie Schmidt Andreasen og Ulrik Ørsnes Jansen.

Det er Kulturhus Kappelborg, der står bage danseprojektet på Brovandeskolen og  i denne uge får alle unge i Skagen så mulighed for at prøve kræfter med dansen, når Kappelborg inviterer til åben undervisning med Ellen Kilsgaard tirsdag og torsdag den 4. og 6. november kl. 16.30–18.30.

Tilmelding skal ske via Kappelborgs hjemmeside – det er gratis. Og hvis man spørger eleverne på Brovandeskolen, så er det bare med at komme afsted:

“Det er fedt, at det er noget anderledes dans, end vi normalt oplever. Det er ret anderledes end for eksempel hiphop-dans, siger Zelda fra Brovandeskolen.

Kappelborg ønsker med projektet at give børn og unge adgang til kunstneriske processer, som ikke altid er en del af hverdagen.

”På Kappelborg vil vi støtte kunstneriske processer for børn og unge. En proces, som er en anden måde at skabe fællesskab gennem kunst på, end den de fleste unge i byen er vant til gennem sport,” siger Sara Løvschall Grønved fra Kulturhus Kappelborg.

Samtidsdans er en kunstform, en form for danseteater, der bruger kropssprog og bevægelse til at fortælle historier og formidle følelser, konflikter og relationer.

Samtidsdans ser ikke ud på én bestemt måde og alle kroppe og køn kan være med.

Deltagerne på tirsdagens og torsdagens undervisningshold inviteres fredag med til Brovandeskolens forestilling på Kappelborg, hvor eleverne viser, hvad de har arbejdet med.

Fakta:

  • Åben danseundervisning på Kappelborg: tirsdag og torsdag den 4. og 6. november kl. 16.30–18.30
  • For 5.–7. klasses elever
  • Gratis deltagelse – tilmelding via Kappelborgs hjemmeside
  • Deltagerne inviteres til Brovandeskoles danseforestilling fredag på Kappelborg

Projektet er blevet til med støtte fra Region Nordjylland og Kulturpunkt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samtidsdans på skoleskemaet: Brovande-elever danser på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger