Foto fra kommunalvalgsarrangementet den 5. november, som i følge Bytinget viste sig at være det mest besøgte valgmøde i hele Frederikshavn Kommune.
Kommunens største vælgermøde
6. november 2025 - kl. 9:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget denne pressemeddelelse fra Bytingets formand Ole Bjerg Lauritzen:
Flere end 200 skawboere mødte op til vælgermødet i Skagen Kultur- og Fritids Center, som Skagen Byting og Skagen Erhvervsforening arrangerede onsdag.
Ingen af de mange inviterede toppolitikere inden for lokal- og regionalpolitik havde oplevet et vælgermøde med så mange deltagere op til valget den 18. november.
Debatten om lokalpolitik fyldte mest.
Bosættelse i Skagen, udviklingen af turismen samt omsorgen for de ældre var de væsentligste emner i den lokalpolitiske debat.
Det var en frustration for politikerne i panelet, at Skagen er attraktiv med arbejdspladser, men antallet af lejeboliger, som er til at betale, følger ikke med.
Jens Borup, V, sagde det ligeud:
– Vi har sejret ad helvede til med masser af arbejdspladser, men ingen steder hvor folk kan bo.
Det gjorde ham næsten gal at tænke på, at den tidligere borgmester Birgit Hansen, A, igen og igen affærdigede ham med, at der skam var masser af lejeboliger i kommunen, altså typisk i Frederikshavn. Derfor var der ikke behov for at bygge almen boliger i Skagen.
Ifølge Jens Borup er der akut brug for 100 lejeboliger i Skagen.
– Der måtte også gerne bygges 200 og 300 almene boliger i Skagen. De var revet væk med det samme, mente han.
Peter Sørensen, C, nuancerede problemet med de manglende lejeboliger. Han var usikker på, om der generelt manglede lejeboliger. Han pointe var, at der manglede lejeboliger, som var til at betale.
Det kom frem på mødet, at et byggeri med 20 lejeboliger er på vej på Trindelvej. Yderligere er 66 lejeboliger undervejs, dog på længere sigt, et projekt som Nordlys står som afsender på.
Destination Nord har ikke mange venner på Toppen af Danmark. Ikke én politiker i panelet roste konstruktionen Destination Nord og de mange millioner af kroner, som hvert år går fra kommunekassen til det tværkommunale turistsamarbejde Destination Nord i Aalborg .
Klaus Hjulmand sagde, at kommunen skal trække sig ud af samarbejdet.
Jens Borup kunne ikke få øje på logikken i samarbejdet med Destination Nord, for Skagen står for kystturisme, mens Aalborg, hvor Destination i øvrigt holder til, står for erhvervsturisme.
I stedet bør Frederikshavn Kommune søge et turistsamarbejde med Hjørring Kommune, en anden kommune med kystturisme, nævnte Jens Borup.
Kvaliteten af ældreplejen var under kritik. Der må flere varme hænder til, lød budskabet på tværs af partierne. Sygefraværet er stort blandt medarbejderne. Manglen på medarbejdere er stort og bliver kun større, fordi behovet for plejepladser øges i de kommende år. Peter E. Nielsen nævnte, at der er eksempler på, at ældre fra Skagen må til en plejebolig i Frederikshavn, fordi der mangler pladser i Skagen.
Andre emner, som optog deltagerne var planerne for midtbyen i Skagen – eller rettere: Er der en plan eller ej?
Nej, ingen plan længere, slog Peter Sørensen, C, fast. Politikerne har valgt at prioritere udvikling af midtbyen i Frederikshavn og Sæby først, fordi Skagen ikke har et problem. Faktisk er der modsat snart sagt alle andre byer i landet kommet flere butikker til Skagen, nævnte Peter Sørensen.
Dén besked var borgerforeningen Skagen Byting og Skagen Erhvervsforening ikke tilfredse med. Allan Kastor, formand for Skagen Erhversforening, sagde, at Bytinget og Erhvervsforeningen har taget initiativ til en gruppe med vægtige aktører i Skagen, bl.a. FF og Skagen Pelagic, som skal udarbejde en visionsplan for Skagen by.
Ole Bjerg Lauritzen, formand for borgerforeningen Skagen Byting, havde en klar opfordring:
Stem for Skagen skyld.
– Ved sidste kommunalvalg var stemmeprocenten i Frederikshavn Kommune 68 procent, i Skagen var den kun 65 procent. Tænk, hvad der kunne ske, hvis bare lidt flere i Skagen gik til stemmeurnerne! Hver en stemme er for Skagens fremtid, sagde Ole Bjerg Lauritzen.
Debatten om regionalpolitikken koncentrerede sig om tre emner: Psykiatri, akutberedskabet og ungdomsuddannelser.
Hele 139 unge i Frederikshavn Kommune venter således på en plads i psykiatrien. På tværs af partierne var der opbakning til at afsætte flere resurser til psykiatrien.
Kommunens aftale om akutberedskabet med regionen udløber i 2027, og én udfordring trumfer alle, manglen på kvalificerede medarbejdere.
Flere erhvervsuddannelser til Skagen, tak. Budskabet var klart fra politikerne. De talte om yderligere at styrke erhvervsuddannelserne indenfor det maritime område, et område hvor Skagen i forvejen er en spydspids.
19 kommentarer til “Kommunens største vælgermøde” under annoncerne.
















Jane og Jan
Vi slutter nu med fortolkningen fra Ældresagen
Første gang for dig: Loven gælder for dig, hvis du har lovligt ophold i Danmark og har nået folkepensionsalderen (i øjeblikket 67 år). Den gælder kun for dig, hvis du bliver tildelt praktisk hjælp, personlig pleje eller genoptræning efter den 1. juli 2025.
Jeg slutter den tåbelige debat med Jane og Jan her.
Erik Søndergård skriver om kværulanter og kan fortsætte denne debat med Jane og Jan.
Kværulanter stemmer jo ikke blank Erik Søndergård, som du skriver.
NVH
Poul
Hej Poul
Du vrøvler som altid i dit svar, som ligeså kunne have handlet om et af dine besøg i Ghana eller om vejret i Silkeborg.
Fakta er, at
Jane Bengtsen i sit indlæg bl.a. skrev om Ældrelovens ikrafttrædelse den 1/7-25 og 1/7-27
du, udover en masse vrøvl, mente at den kun trådte i kraft 1/7-25, og stillede spørgsmål ved om hun lovede for meget eller for lidt
jeg beskrev lovens ikrafttrædelsesdatoer, for måske at få dig til at forstå det. Forgæves
for dit svar var som forventet en masse vrøvl og tågesnak, uden at du forholder dig til fakta
jeg prøver, måske naivt, endnu engang, at få dig til at se lyset og acceptere din fejl
men forgæves, for resultatet er bare endnu et at dine vrøvlesvar for at komme udenom fakta
Så Poul hold nu op med alt din udenomssnak, vrøvl og tågesnak, og prøv at sætte dig ind i og forstå loven. Du kunne f.eks. prøve at læse på Ældresagen.dk og så via deres skrift måske forstå det med to igangsættelsestidspunkter. Er skrevet på en måde, så du bør kunne forstå det, såfremt du vil. Men du har åbenbart din egen fortolkning.
Så Poul forstå det nu, og jeg beder dig om at undlade at komme udenomssnak, vrøvl og tågesnak. Jeg orker dem sgu ikke.
Og Poul, husk nu at stemme blankt. Håber at alle andre vil stemme enten personligt eller på et parti.
Jane Bengtsen og Jan Leer
en kværulant
stemmer altid blankt
han ved noget om alt
og så alligevel ingenting
dvs han har ingen indflydelse
på valgresultatet
forsat god valgkamp🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Demokratiet har totalt spillet fallit, når Socialdemokratiet med Viceborgmester Peter Nielsen i spidsen vil lukke plejehjemmet i Ålbæk.
En Viceborgmester kan ikke engang bevare byens plejehjem, og accepterer at sende de ældre til Skagen og Frederikshavn.
Det er jo en skandale
Hvordan kan Jane og Jan tro at de kan få indflydelse i det kommende byråd.
Det er naivitet uden sidestykke og bevises med sagen fra Ålbæk
Som vi ser nedenstående er Ålbæk Borger og Håndværkerforening nu gået i aktion
Leve Bo er et mindre plejecenter, som nu står for skud. Ålbæk Handels- og Håndværkerforening er meget uenig i beslutningen. Det er vigtigt at politikkerne til gode ser menneskelige hensyn, og ikke et Excel regneark. Ældre har behov for tryghed, kærligpleje, aktiviteter og sikkerhed i dagligdagen.
Stem derfor blank inden vi bliver helt til grin
MVH
Poul
Og så gik stavekontrollen lige i gang af sig selv: ikke helhedsplanen, men helhedsplejen! Undskyld:)
Det er som Jan Leer skriver. Når man tager min rettelse med, er det -meget kort- en gennemgang af nogle praktiske ting omkring hjemmehjælpen (som IKKE forsvinder) og helhedsplanen, som den kommer til at hedde.
Hvis man vil sætte sig mere ind i det, men ikke lige orker at læse hele den nye ældrelov, kan jeg varmt anbefale, at man ser hvad Ældresagen skriver. De har en god og kort gennemgang, som hedder: Ældreloven 2025: Sådan påvirker den dig
Hej Jette,
Det jeg blot stilfærdigt henleder opmærksomheden på, er at man måske i første omgang selv skal styr på sin virksomhed inden man skal lege aktør for midtbyen… som fiskemelsfabrik.
Lugten fra fabrikken er ulovlig. Og ja, vi bor i en fiskerby med dertilhørende lugt… Men lugten har over tid ændret sig til at være lugten af råddenskab…
Måske fordi fiskene efterhånden kommer langvejs fra: https://danwatch.dk/skagen-firma-blandt-synderne-overfiskeri-bag-masseflugt-fra-vestafrika/
Til Anissa: Der har tidligere været møde i Skagen Hallen om bl.a. en Visionsplan for Skagen by, med Skagen by menes ikke kun midtbyen. Dejligt det tages op i vores lokale råd, da kommunen jo har nedprioriteret Skagen omkring dette.
På det tidligere borgermøde, var der rep. fra kommune, Bytinget, Erhvervsforeningen, F.F., Karstensens Skibsværft, Turistforeningen. Det er da en naturlig ting at tage forskellige aktører i Skagen med, når der tales om arbejdespladser, boliger, turisme mm for at få Visionsplan for hele vores by og ikke kun midtbyen.
Du omtaler den ulovlige lugt. Der gøres og er gjort meget i forhold til dette, husk på du bor i en Fiskeriby, faktisk Danmark største, så det vil lugte lidt af fisk eller røget fisk en gang imellem. Alt efter vindretning.
Det kan virkelig undre mig, at Bytinget og Erhvervsforeningen har taget initiativ til en gruppe med vægtige aktører i Skagen, bl.a. FF og Skagen Pelagic, som skal udarbejde en visionsplan for Skagen by….
Med al respekt hvordan kan man mene at ovenstående er vægtige i forhold til en visionsplan for midtbyen – Måske de i første omgang skulle få styr på den ulovlige lugt, som netop rammer midtbyen og Skagen generelt…
Anissa
hej jeg var med til møde i skagen hallen med det kommen valg jeg hørte det går den rigtige
vej med frederikshavn godt at høre og ros til KURT KIRKEDAL som ord fører gjore det godt
og godt vald til alle
PS håber i kan læse det lille kommen tar da jeg er ordblind
Hej Jan
Det er jo det rene vrøvl, som du skriver.
Jane har jo ikke indflydelse på noget som helst i hjemmeplejen.
Hvis Kommunen ikke leverer varen, kan man
bestille en privat leverandør på kommunens regning.
Det er således borgeren som bestemmer og ikke noget tågesnak fra Jane.
Forstå det nu Jan og ikke mere tågesnak
MVH
Poul
Hej Poul. Dit svar er nøjagtigt som forventet. Du antyder, at Jane ikke har styr på tingene. Men fakta er, at når hun retter fejlen , så er hendes oplysninger 100% rigtige, hvilket du vil opdage, hvis du prøver at sætte dig ind i loven. Og det betyder jo, at du følgelig er fanget i en fejl, ene og alene fordi du ikke har forstået, hvad hun skriver. Men da du efter egen mening er ufejlbarlig, kommer du som ventet med en vanlig tågesnak. For du kan og vil ikke indrømme fejl.
Hej Jan
Jeg henholder mig bare til loven, som er gældende fra 1/7 2025.
Jeg blev ringet op lige før min 70 års fødselsdag om jeg ville have hjemmehjælp.
Jeg var lige ved at pakke min kuffert og skulle til Ghana, så samtalen blev lidt kort.
Jeg går ud fra at jeg skal have en ordentlig behandling, hvis jeg får brug for Hjemmehjælp
Alt andet er tågesnak
MVH
Poul
Poul Jacobsen. Ældreloven trådte ganske rigtigt i kraft 1/7-25 for nye pensionister, men for pensionister før 1/7-25 gælder den principielt før fra 1/7-27. Og som jeg læser hendes første og andet indlæg i sammenhæng, så er det netop det hun skriver. Men måske er du klogere end mig.
Og pyt, du stemmer jo alligevel blankt, sådan som jeg har læst og forstået dine indlæg.
Er der nogen som har fundet ud af, hvad man
egentlig talte om på vælgermødet i Skagen hallen
Jane mener nu at den nye ældrelov først træder i kraft d. 1 juli 2027, men loven trådte i kraft d. 1 juli 2025.
se nedenstående
Den nye ældrelov trådte i kraft den 1. juli 2025 og har til formål at styrke ældreplejen med fokus på den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og et tættere samspil med pårørende og civilsamfund. Loven ændrer på, hvordan kommunerne organiserer hjælpen, og skal blandt andet sikre mere helhedspleje, borgernær visitation og faste teams for at skabe bedre sammenhæng og kvalitet for den enkelte borger.
Spørgsmålet er nu lover Jane for lidt eller for meget
MVH
Poul
Ang. den nye ældrelov.
Jeg har lavet en fejl, opdagede jeg lige.
Fra den 1/7-27 kommer den nye lov til at gælde for alle.
Citat
Andre emner, som optog deltagerne var planerne for midtbyen i Skagen – eller rettere: Er der en plan eller ej?
Nej, ingen plan længere, slog Peter Sørensen, C, fast. Politikerne har valgt at prioritere udvikling af midtbyen i Frederikshavn og Sæby først, fordi Skagen ikke har et problem. Faktisk er der modsat snart sagt alle andre byer i landet kommet flere butikker til Skagen, nævnte Peter Sørensen.
Dén besked var borgerforeningen Skagen Byting og Skagen Erhvervsforening ikke tilfredse med. Allan Kastor, formand for Skagen Erhversforening, sagde, at Bytinget og Erhvervsforeningen har taget initiativ til en gruppe med vægtige aktører i Skagen, bl.a. FF og Skagen Pelagic, som skal udarbejde en
visionsplan for Skagen by.
Ole Bjerg Lauritzen, formand for borgerforeningen Skagen Byting, havde en klar opfordring:
Stem for Skagen skyld.
Nu er kæden da vit hoppet helt af i “Bytinget”, som nu mener at to fiskeindustrier skal udarbejde en visionsplan for Skagen by.
Ole Bjerg Lauritzen erkender nu at “Bytinget” ingen visioner har efter, at jeg efterlyste resultaterne i Skagens Avis.
Derefter opstår der nu vild diskussion hvem der har sagt hvad på det såkaldte vælgermøde
Nok må være nok
Luk Bytinget øjeblikkelig
Kommunaldirektøren skal fyres
Kommunaldirektøren er i fuld gang med at sælge pensionistboliger og dele af det gamle Rådhus, samt grunde så små som frimærker
for at skaffe Penge i kommunekassen.
kommunaldirektøren blev fyret for fuld musik i Køge Kommune
Stem blank, så vi får galskaben stoppet
MVH
Poul
Man bliver frustreret over at blive citeret for noget andre har sagt. At samme referat så er opslået på min 6 forskellige Facebook sider, gør ikke frustrationen mindre.
Der er en decideret fejl i artiklen:
Der skrives: “Andre emner, som optog deltagerne var planerne for midtbyen i Skagen – eller rettere: Er der en plan eller ej?
Nej, der er ingen plan længere, slog Peter Sørensen, C, fast. Politikerne har valgt at prioritere udvikling af midtbyen i Frederikshavn og Sæby først, fordi Skagen ikke har et problem. Faktisk er der modsat snart sagt alle andre byer i landet kommet flere butikker til Skagen, nævnte Peter Sørensen!”.
Dette er citat af Peter Nielsen (A) og ikke mig. Om det så er ordret tør jeg ikke sige.
Jeg har sørget for en Visionsplan for Skagen kom på dagsordenen i stedet. ”Hvor er Skagen på vej hen – og vil vi derhen?” og det vil jeg gerne citeres for.
I forbindelse med ældreplejen er det meget væsentligt at gøre opmærksom på, at der fra 1/7-25 er kommet en ny ældrelov, som skal sikre bedre sammenhæng, kvalitet og selvbestemmelse i hjælpen til de ældre.
I første omgang gælder den kun for dem, der bliver tildelt praktisk hjælp, personlig pleje eller genoptræning efter den dato; men fra den 1/7-25 kommer den til at gælde alle.
Navnet hjemmehjælp bliver ændret til helhedspleje og betyder bl.a. mere selvbestemmelse og indflydelse på den hjælp, man har fået tildelt, samt at man bliver omgivet af faste teams.
Det stiller store krav til kommunerne og for at få loven til at fungere, er det særdeles vigtigt, at der kommer styr på personalesituationen.
Ældreplejen kommer derfor til at fylde rigtigt meget i det nye byråd, og der skal benhårde prioriteringer til for at få den implementeret. Derfor er et bredt samarbejde meget vigtigt.