På billedet ses Anders Brandt Sørensen og Lilly Pedersen foran Rådhuset i Frederikshavn.
Frederikshavn Kommune har brug for et byråd der ….
15. november 2025 - kl. 7:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
… kan træffe beslutninger og stå sammen om dem.
Vi har mange udfordringer, der skal gøres noget ved, rettes op på. Forhåbentlig vil det ske, når de valgte kandidater ser, at det kun kan lade sig gøre ved at samarbejde på tværs i Byrådet.
Vi har brug for et byråd der tør træffe beslutninger og stå ved dem. Stå på mål for velfærden i vores kommune så alle bliver en del af løsningen.
Det bliver et langt sejt træk, men et træk der vil gøre en kæmpe forskel hvis vi lader borgmesterkandidat Anders Brandt Sørensen stå i spidsen for en udvikling, hvor der arbejdes med fremsyn, fremdrift og udsyn.
Der skal være dialog med dem der har forstand på ældrepleje, og med dem der ved hvordan skolestrukturen bør se ud i fremtiden. Forebyggelse på alle områder er et must og skal ske i tæt samarbejde med dem der står med opgaven i det daglige, og i dialog med de faglige organisationer.
Der skal sættes ind på forebyggelse i forhold til ulighed i sundhed, i samarbejde med regionen. Det har vi alle fortjent.
Vi skal tiltrække nye borgere. Det kommer langt fra af sig selv, i en tid hvor alt tales ned, vil ingen tænke – vi flytter til Frederikshavn Kommune.
”Krudten” nu er det første spadestik taget, vi er i gang. Skibe vil blive bygget og eller samlet i hhv. Skagen og Frederikshavn. Havnen er i god gænge og jeg håber at alle kritikker sil se med et nyt syn på havnens udvikling, lad ikke fortiden stå i vejen for at glæde sig over, at det rent faktisk går godt. Dette redder ikke alt, men er en vigtig løftestang for vores kommune.
Det er langt fra kun i Frederikshavn Kommune der er ulighed i løsningerne, der er en global Klimakrise, ulighed, mistillid. Problemerne er ikke tekniske, nej de er menneskelige, som en god bekendt udtalte.
Og han fortsatte, løsningerne er ikke flere systemer – men globalt og lokalt set bedre ledere. Det har også været sagt i valgkampen, men vi skal sikre os, at det er de rigtige ledere vi har og får, for der skal lyttes og der skal læres. De ledere der får det hele til at køre rundt, skal vi passe på, så også deres arbejdsforhold er optimale.
Hvordan vil vi gerne se Frederikshavn Kommune fremover, tanke før handling.
Der skal ske en overflyvning og skabes udsyn, men vi skal ikke flyve så højt at vi kommer i skygge mellem skyerne – for ingen har brug for at vi mister jordforbindelsen.
Vigtigst af alt, vi skal bruge vores demokratiske ret til at stemme. Hver eneste stemme tæller.
Når vi har stemt kan vi bedre og mere nuanceret deltage i debatten, for så har vi gjort vores indflydelse gældende.
Jeg ønsker alle et godt valg og er sikker på, at borgmesterkandidat Anders Brandt Sørensen er den rigtige til at stå i spidsen for fremtidens Frederikshavn. Men han kan ikke alene – der skal samarbejdes og skabes sammen.
Vi skal træffes et valg der gør Frederikshavn Kommune til et sted man vælger til på mange parametre.
Lilly Pedersen
Byrådskandidat nr. 22 liste A
1 kommentarer til “Frederikshavn Kommune har brug for et byråd der ….” under annoncerne.
















Kommunalvalg
Region Nordjylland skærer ned på regionspolitikere,
fra 41 til 25 der sidder i regionen til næste valg.
hvis man skar ned i Frederikshavn byråd fra 29 til 19
byrådsmedlemmer i den næste byrådsperiode,
kunne man følge tendensen i Region Nordjylland.
Når man ser på hvordan det er gået i den sidste periode,
der er skabt en ekstra gæld på 1,7 milliard kr
hjemmestrikket advokatundersøgelse,der var lavet af de skyldige,så de kunne blive frikendt af Socialdemokratiet-kommunaldirektøren og deres støtteparti Konsevative i økonomiudvalget.
den blev godkendt på 2 minutter i økonomiudvalget,
mærkeligt nok,alle konklusionerne var streget over med sort,
så de ikke kunne læses.
som den eneste by i Danmark nemlig Skagen,
vil man ikke holde miljøloven,af de siddende politikere,
Borgmesterkandidaten fra Socialdemokratiet, opfodrer ligefrem til civil ulydighed i hans udtalelser i avisen,
der er ganske få der er blevet straffet,for at bryde miljøloven i Danmark.
Når man så skriver i avisen,og spørger de politikere man har stemt på ved sidste valg,så bliver man mødt med larmende tavshed,ingen vil eller tør svare,fordi de skal stemmes ind til næste valg,alt skal helst være ved det gamle.
Ingen nævnt,ingen glemt
også videre også videre.
derfor er det sikkert en god ide at reducere byrådsmedlemmerne til 19 medlemmer,
så er der færre at spørge indtil,og hvad deres holdning nu er,efter de er valgt ind i byrådet.
de skal jo holde partidiciplinen.
der er slet ingen tvivl om at der skal nye byrådskandidater ind i vores byråd,de siddende politikere har jo vist os vælgere,hvad vi kan forvente i den næste 4 års periode hvis de får lov at fortsætte.
forsat god valgkamp👍🇩🇰