Fra alle os til alle jer – juletiden er nær – hjerternes fest helt på toppen

Arkivfoto.

Fra alle os til alle jer – juletiden er nær – hjerternes fest helt på toppen

17. november 2025 - kl. 6:14 - af

Redaktionen har modtaget dette fra Frederikshavn Teaterforening:

Julekander der åbnes i ro, med kærlighed, skønne toner og et set up, du vil nyde.

Det er endelig blevet den tid på året – og traditionen tro synges og spilles højtiden ind med saligt indhold.

Koncerten er flyttet til Den svenske Sømandskirke i Skagen, så tonerne og sangerne får den helt rigtige lyd, og der kunne blive plads til lidt flere.

Der er derfor stadig lidt pladser, så måske ses vi lørdag den 20/12-2025 kl. 15,00

Billetter købes lige her:

https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/139681

Julen har i den grad tonernes velsignelse, og de klinger med hvert sit budskab om fred mellem mennesker og taknemmelighed for dét, vi har.

Der jongleres med det kendte og det mindre kendte, altid i glansfulde harmonier, på alverdens sprog – og det hele kulminerer med det fællesskab, som bringer varmen ind i en kold tid og gør december til hjerternes måned!

Operette Kompagniet har inviteret to ualmindeligt dygtigt syngende engle med på dets julerier: En norsk nattergal af Guds nåde, Vibeke Kristensen, og hendes gemal såmænd, Bo Kristian Jensen, alt-mulig-tenoren med et ligeså himmelsk potentiale. Såvel de kirkelige som de verdslige opusser ligger aldeles mundrette i deres gyldne røster, når de side om side med kollega Thomas Peter Koppel og den kyndigt ledsagende pianist, Irene Hasager, ufortrødent indtager den omfavnende akustik, vi omgives af i Den svenske Sømandskirke.

Og det gør de med den tilbagevendende musikalske pakkekalender … Ergo venter altså hele 24 gange julelækkerier – med alt fra vore egne skandinaviske versefødder til de uomgængelige hits fra den anden side af Atlanten, fra Adams magnifikke Cantique de Noël til Fosters forkyndende The Prayer. Operaen, operetten og musicalen finder sin naturlige plads i lågernes kronologi.

Efter koncerten er det muligt at bestille bord til en skøn afrunding af dagen i Skagen
på Cafe Knuth, Kontakt    (+45) 31 50 05 80  info@cafe-knuth.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra alle os til alle jer – juletiden er nær – hjerternes fest helt på toppen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger