Travlhed på valgdagen

Travlhed på valgdagen

17. november 2025 - kl. 8:44 - af

Der vil rundt omkring blive travlhed på valgdagen i morgen tirsdag.

Udover de mange vælgere, som skal passe deres job, får tilforordnede og stemmetællere ved de i alt 15 valgsteder i forbindelse med valgets afvikling særdeles travlt og en meget lang arbejdsdag.

Valgstederne er åbne i tidsrummet kl. 8-20, hvorefter alle afgivne stemmesedler bringes forseglede til Arena Nord i Frederikshavn for optælling.
En klar tendens vil forhåbentlig vise sig ret hurtigt i løbet af aftenen, og avisen er indstillet på “on line” at følge udviklingen aftenen igennem med resultater, interviews mv.

Der er på det kommunale område lagt op til et meget spændende valg. Vil Socialdemokratiet holde skansen og bevare flertallet? Eller vil der vise sig grundlag for et politisk “systemskifte”?
Vil aftenen / natten bringe klarhed over, hvem der bliver Frederikshavn Kommunes nye borgmester? 4 kandidater bejler til posten: Anders Brandt Sørensen (A), Jon Andersen (V), Christina Lykke Eriksen (SF) samt John Lamp Henriksen (C).

Der er 29 pladser i Byrådet, så i realiteten gælder det om om at kunne tælle til mindst 15 mandater. Socialdemokratiet og Moderaterne står begge uden for valgforbund. SF og Enhedslisten er i valgforbund. Det samme gælder Venstre og DanmarksDemokraterne, ligesom der er indgået valgforbund mellem Konservative, Liberal Alliance og DF. Valgforbund kan i nogle tilfælde hindre stemmespild, men valgforbund kan også medvirke til, at en afgivet stemme stemme i nogle tilfælde “flyttes over” og “begunstiger” et andet parti i valgforbundet.

Fodbold og streaming om kunstig intelligens
Men ud over valget er der skam også et vanskeligt valg for fodbold-interesserede danskere.
På selve valgaftenen i perioden kl. 20,45 – ca. 22,35 spilles den helt afgørende fodboldkamp mellem Skotland og Danmark om en direkte adgangsbillet til næste års VM i fodbold i Nordamerika. Kampen vises direkte i TV.

Og kl. 19-21 streames fra Aarhus Universitet et særdeles spændende foredrag om kunstig intelligens.
Det kan følges flere steder i kommunen, bl.a. i Skagen Bio, Palads Teatret i Frederikshavn, “Kærskov” på Grønhedevej 54 syd for Sæby, i “For Retfærdigheden” i Sæby samt i Borgerhuset i Voersaa.

I sognehuset i Elling byder aftenen på strikkegruppe, og Strandby kirke og kirkecenter har læsegruppe kl. 19.

På kystmuseet i Skagen tilbydes rundvisning kl. 11,30-12,30, og i kirken i Østervrå er der babysalmesang kl. 10,45. Det samme er tilfældet fra kl. 10 i Bangsbostrand Kirke, Strandby Kirke og Sæby Kirke.

Der er givetvis flere arrangementer rundt omkring.
Men husk! Valget er dit – også til kommunal- og regionsrådsvalget!

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Travlhed på valgdagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger