Børnehavebørn hjalp Nissemor på Kystmuseet
22. november 2025 - kl. 7:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Julestemningen var ikke til at tage fejl af, da børnene fra børnehaven Mattisborgen torsdag besøgte Kystmuseet for at hjælpe Nissemor med de vigtige juleforberedelser. Traditionen tro fik børnene lov til at sætte grød op i museets gamle mølle – naturligvis til nissernes store glæde.
Efter arbejdet i møllen ventede der en hyggelig stund indenfor, hvor Nissemor bød på æbleskiver og saftevand. Her læste hun en lille julehistorie, og børnene stemte i med velkendte julesange, som fyldte rummet med forventningsfuld decemberstemning.
Personalet fra Mattisborgen sender en stor tak for endnu en dejlig og mindeværdig dag på Kystmuseet.
Fotos: Mattisborgen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Børnehavebørn hjalp Nissemor på Kystmuseet' til en bekendt