Ny landsdækkende Handicapuge kommer til Frederikshavn Kommune i uge 49

Der er åbent hus hos Nordstjernen den 4. december 10-12.

Ny landsdækkende Handicapuge kommer til Frederikshavn Kommune i uge 49

29. november 2025 - kl. 8:01 - af

DH Frederikshavn, Frederikshavn Kommune og Handicaprådet går sammen om en uge med handicapmesse, åbent hus, fællesspisning, prisuddelingen “Omtanken” – og særligt fokus på fællesskab og omtanke.

Handicapugen er et nyt landsdækkende koncept, der skal sætte fokus på livet med handicap – både lokalt og i resten af landet – og gøre det lettere at tale åbent om fordomme, barrierer og muligheder.

“Vi vil gerne gøre det nemmere at møde mennesket bag handicappet. Handicapugen handler om helt almindelige møder – med kaffe på kanden, nysgerrighed og tid til at tale sammen,” siger Bent Sørensen fra DH Frederikshavn.

I løbet af ugen inviteres der bl.a. til fællesspisning i Maskinhallen, handicapmesse i Frivilligcenteret, åbent hus på en række kommunale og sociale tilbud i Frederikshavn, Skagen og Sæby – samt uddeling af prisen “Omtanken” til nogen, der gør en ekstra indsats for mennesker med handicap i hverdagen.

“Man behøver ikke at være ekspert for at deltage. Hvis man er nysgerrig og har lyst til at forstå lidt mere om livet med handicap – og hvordan vi kan være der for hinanden – så er man mere end velkommen,” siger Bent Sørensen.

De fleste aktiviteter er gratis og åbne for alle. Program og opdateringer findes på Facebook-siden “DH Frederikshavn”.

FAKTABOKS: Handicapuge 49 – landsdækkende koncept, lokal uge i Frederikshavn

Hvad er Handicapugen?

  • Handicapugen ligger fast i uge 49.
  • Det er et landsdækkende koncept, besluttet af regeringen og Folketingets partier.
  • Ugen ligger i forlængelse af FN’s internationale handicapdag den 3. december.
  • Formålet er at sætte fokus på livet med handicap, nedbryde fordomme og skabe nye møder mellem mennesker med og uden handicap.

Hvem står bag i Frederikshavn?

  • DH Frederikshavn
  • Frederikshavn Kommune
  • Handicaprådet i Frederikshavn

Program – Handicapuge 49 i Frederikshavn (2025)

Mandag den 1. december – Handicapmesse i Frivilligcenteret

  • Sted: Frivilligcenter Frederikshavn, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn
  • Tid: Kl. 15.00–17.00
  • Indhold: Handicapmesse – mød de forskellige handicaporganisationer i Frederikshavn.

Onsdag den 3. december

Fællesspisning og prisuddeling i Maskinhallen

  • Sted: Maskinhallen, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn
  • Tid: 18.00–19.00
  • Indhold: Elever tager mennesker med handicap med til fællesspisning i Maskinhallen. Det er åbent for alle.
  • Tilmelding: Senest mandag den 1. december via maskinhallen.dk

Prisuddeling “Omtanken”:

DH Frederikshavn uddeler prisen Omtanken til en person, virksomhed eller institution, der har udvist en særlig indsats og omtanke for mennesker med handicap.

Torsdag den 4. december – Åbent hus hos kommunale tilbud og sociale virksomheder
Som en del af Handicapugen i Frederikshavn inviterer kommunale tilbud og sociale virksomheder indenfor til Åbent Hus.
Mød medarbejdere og borgere, oplev hverdagen og hør om det arbejde, der skaber fællesskab, trivsel og udvikling for mennesker med handicap – alle byder på kaffe, rundvisning og gode samtaler i en åben og uformel atmosfære.

🏠 ÅBENT HUS kl. 10.00–12.00

  • Gimle, Baldersvej 11, 9900 Frederikshavn
  • Nordstjernen, Øresundsvej 13, 9990 Skagen
  • Huset, Skansegade 10, 9900 Frederikshavn
  • Topvirk, Perspektivvej 2, 9900 Frederikshavn

🏠 ÅBENT HUS kl. 12.00–14.00

  • Støttecenter Sæby, Algade 3D, 9300 Sæby

Bemærk: Hos Topvirk er der i forbindelse med Handicapugen særlige tilbud på julepynt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny landsdækkende Handicapuge kommer til Frederikshavn Kommune i uge 49' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger