Vedtagelse af principper for omlægningsplan for Grøn Trepart

Illustrationsfoto

Vedtagelse af principper for omlægningsplan for Grøn Trepart

29. november 2025 - kl. 7:36 - af

Byrådet skal senest i december 2025 vedtage principper for en omlægningsplan som led i rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Kommunernes Landsforening (KL).

Principvedtagelsen betyder, at kommunen og Den Lokale Trepart kan arbejde videre med 13 skitseprojekter for lavbundsområder. Denne beslutning skal Plan- og Miljøudvalget tage stilling til på udvalgets møde den 1. december.

Med principvedtagelsen er der ikke tale om en endelig godkendelse af projekterne, men om en politisk tilkendegivelse af planen som helhed, og at kommunen – i dialog med lodsejerne – vil undersøge mulighederne for realisering. Skitseprojekterne baserer sig på frivillige aftaler og skal senere gennemgå den nødvendige myndighedsbehandling.
Omlægningsplanen er første fase i processen for at indfri målene i Grøn Trepart og peger på egnede arealer til lavbund, skov og natur.

Parter i samarbejdet
Frederikshavn Kommune indgår i Den Lokale Trepart for Nordlige Kattegat og Skagerrak sammen med 9 andre kommuner, Landbruget (repræsenteret ved Agillix), Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.

Den Lokale Trepart er nået til enighed om den foreliggende omlægningsplan for hele trepartens område, og omlægningsplanen er verificeret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den 11. november i år.

Konkret består omlægningsplanen af projekter på forskellige stadier – fra skitseprojekter til projekter med tilsagn om tilskud.

13 større områder
Skitseprojekterne er potentielle områder, der kræver nærmere undersøgelse og dialog med lodsejere. Skitseprojekterne består af 13 større områder med mulighed for at lave lavbundprojekter samt skitseprojekter, indmeldt af lodsejere, der ønsker at indgå i omlægningsplanen.

Skitseprojekterne er valgt, fordi de omfatter større, sammenhængende områder med kulstofrig jord, hvor der er mulig synergi til natur og drikkevandsinteresser.

De 13 områder til potentielle lavbundsprojekter er:
Område ved Trold Sø (ca. 50 ha)
Område ved Gårdbo Sø (ca. 129 ha)
Område ved Råbjerg Mose (ca. 107 ha)
Område ved Kragskovhede Syd (ca. 100 ha)
Område ved Søholt Vest (ca. 83 ha)
Område ved Østervrå Vest (ca. 81 ha)
Område ved Try (ca. 120 ha)
Område ved Brohuse (ca. 175 ha)
Område ved Hørby Å (ca. 96 ha)
Område ved Sæby Å (ca. 48 ha)
Område ved Sæby/Volstrup (ca. 135 ha)
Område ved Ørtoft (ca. 62 ha)
Område ved Lyngså (ca. 93 ha)

20% af Danmark skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur
Dertil indeholder omlægningsplanen arealer, som lodsejere efter eget ønske har indmeldt til at indgå i omlægningsplanen som henholdsvis lavbund, natur eller skov.
Med omlægningsplanen bidrager kommunen potentielt med 1.491 ha lavbund, 11 ha skov og 489 ha naturpotentiale, som den foreligger.

Hele den Lokale Trepart for Nordlige Kattegat og Skagerrak omlægningsplan bidrager samlet med 14.230 ha lavbund, 62 ha skov og 15.656 ha naturpotentiale.

Projekterne skal understøtte de nationale mål om udtagning af 140.000 ha lavbundsjord inkl. randarealer inden 2030, rejsning af 250.000 ha skov inden 2045, og at 20 % af Danmarks areal skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vedtagelse af principper for omlægningsplan for Grøn Trepart' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger