Nyt Ældreråd konstitueret i Frederikshavn Kommune

Dorte Kruse Vestergård og Kaj Mathiassen, kommende formand og næstformand i Ældrerådet

Nyt Ældreråd konstitueret i Frederikshavn Kommune

16. december 2025 - kl. 5:42 - af

Ved årsskiftet får Frederikshavn Kommune et nyt Ældreråd. Rådets sammensætning er nu fundet efter det konstituerende møde mandag den 15. december. Her valgte et enigt råd at pege på Dorte Kruse Vestergaard som formand. Der var også enighed om, at posten som næstformand skulle gå til Kaj Mathiassen.

Dorte Kruse Vestergaard og Kaj Mathiassen sidder begge i det nuværende Ældreråd. Sammen med fem nyvalgte medlemmer træder de den 1. januar 2026 ind i ny fireårig valgperiode.

”Jeg er meget taknemmelig for den tillid, som Ældrerådets kommende medlemmer har vist mig. Sammen vil vi arbejde målrettet for fortsat at styrke de ældres stemme i kommunen og sikre de ældre borgeres vilkår og trivsel,” siger Dorte Kruse Vestergaard

Ældrerådet fungerer som talerør for alle kommunens borgere over 60 år, hvilket udgør mere end 20.000 personer. Rådet har til opgave at rådgive byrådspolitikerne i alle sager, der har betydning for de ældre.

”Det er en stor andel af kommunens borgere, vi som Ældreråd skal repræsentere. Derfor håber jeg, at Ældrerådet kan blive en endnu mere tydelig og aktiv stemme, så vi sikrer, at de ældre bliver hørt,” siger Kaj Mathiassen.

Fra 2026 til 2029 består Ældrerådet af følgende personer:

Formand Dorte Kruse Vestergaard, Frederikshavn

Næstformand Kaj Janus Mathiassen, Østervrå

Bodil Gramkow Andersen, Voerså

Lene Munk Rasmussen, Skagen

Mogens Nielsen, Strandby

Ole Hartmann Pedersen, Sæby

Søren Bjerregaard, Frederikshavn

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt Ældreråd konstitueret i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger