Adskillige sigtelser efter store trafikkontroller

Adskillige sigtelser efter store trafikkontroller

23. december 2025 - kl. 8:15 - af

Nordjyllands Politi har i julen, nemlig den 28./29. november samt 19./20. december 2025, afholdt to målrettede sprit- og narkotikakontroller, hvor adskillige hundrede motorførere blev kontrolleret. Dét afstedkom i alt 90 sigtelser.

Det oplyser lederen af Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi, politikommissær Hjalte Reines, som udtaler: 

”På grundlag af vores egne statistikker, analyser fra blandt andet havarikommissionen og i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik forsøger vi altid at planlægge vores målrettede kontroller, hvor de giver mest mening. Og julen og nytår i år er ingen undtagelse; og vores Operative Færdsel har derfor været på hjul på tværs af politikredsen. Vi medbragte læge til at forestå blodprøveudtagning – det gjorde vi for at mindske tiden, som det ville tage at køre fra områder, hvor der er langt til døgnbemandet lægehus eller sygehus.”

Politikommissær Hjalte Reines oplyser videre, at de mange sigteser – som nævnt i alt 90 – kan opsummeres således:  

• 7 sigtelser for spiritus, §53
• 7 sigtelser for narkokørsel, §54
• Adskillige kørsler i frakendelsestiden,
• Adskillige hastighedsovertrædelser
• 6 stk. beslaglagte køretøjer, herunder:
                 2 stk. køretøjer for overtrædelse af vanvidskørsel
                 2 stk. manipulerede køretøjer
                 2 stk. for gentagne kørsler i frakendelsestiden

Resten af julen samt nytåret vil være fortsat tilstede være tilstede på alle tider af døgnet og kontrollere trafikanter, understreger politikommissæren afslutningsvist: 

”Det handler om trafiksikkerhed for os alle. Det er derfor, at vi gør det.” 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Adskillige sigtelser efter store trafikkontroller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger