Super aften i Skagen Padelcenter med padel, burgere og inspiration

Super aften i Skagen Padelcenter med padel, burgere og inspiration

7. januar 2026 - kl. 6:33 - af

Der var både sved på panden, smil på læben og ny inspiration i bagagen, da Sparekassen Danmark i forgårs havde inviteret deres erhvervskunder til en stemningsfuld aften, i de fantastiske rammer i Skagen Padelcenter.

Aftenen bød på en kombination af sport, fællesskab og viden, da deltagerne først blev kastet ud i americano padel. Det skabte masser af liv på banerne og gav alle mulighed for at spille sammen på kryds og tværs.

“Det var en fantastisk aften, hvor americano-formatet virkelig samlede deltagerne. Man nåede at spille med mange forskellige, og stemningen var både afslappet og energifyldt,” fortæller Anders Mortensen fra Sparekassen Danmark.

Efter padelspillet blev deltagerne budt på saftige burgere, inden aftenens faglige indslag tog over. Her indtog Malthe Nielsen, der til daglig spiller for Skagen/Frederikshavn Elite, scenen med sit foredrag “Springet fra badminton til padel”.

Malthe delte åbent ud af sin personlige rejse fra badmintonbanen til padelverdenen og gav deltagerne et spændende indblik i forskelle, ligheder og de mentale såvel som tekniske omstillinger, der følger med et sportsskifte.

Sparekassen Danmark ser aftenen som et eksempel på, hvordan sport og fællesskab kan gå hånd i hånd med netværk og inspiration.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Super aften i Skagen Padelcenter med padel, burgere og inspiration' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger