Forhøjelse af låneadgang til Skagen Havn
10. februar 2026 - kl. 5:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Havn har ansøgt om en udvidelse af låneadgangen med 2,85 mio. kr. til finansiering af øgede udgifter til projektet ”Udvidelse af Auktionsbassin”. Den samlede lånefinansiering af projektet vil herefter blive 14,35 mio. kr.
En politisk behandling herom er sat på dagsordenen for det forestående møde i Udvalget for Økonomi og Strategi den 11. februar.
Ansøgning om forhøjelse af låneadgangen er begrundet med, at udgifterne til bortskaffelse af den jord, som blev gravet op fra auktionsbassinet, er blevet større end oprindeligt planlagt, samt at jorden var mere forurenet end forventet. Herudover var priserne til deponering højere end forventet.
Det bemærkes, at den øgede låneoptagelse kan godkendes, uden at det kommer til at påvirke kommunens låneramme.
Afdelingen for Økonomi og Løn indstiller forud for mødet, at der til finansiering af øgede udgifter til projektet ”Udvidelse af Auktionsbassin” ydes en forhøjet låneadgang på 2,85 mio. kr.
I dagsordenspunktet henvises bl.a. også til tidligere punkt om ansøgninger. Dette kan ses her:
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forhøjelse af låneadgang til Skagen Havn' til en bekendt