Nøglerne er udleveret: Nu flytter beboerne ind i Gårdhusene

Billede fra torsdag middag.

Nøglerne er udleveret: Nu flytter beboerne ind i Gårdhusene

26. februar 2026 - kl. 12:40 - af

Smilene var brede, og forventningerne store, da beboerne i går, onsdag, fik overrakt nøglerne til deres nye hjem på Skarpæsvej. Efter en lang proces med nedrivning og nybyggeri har Boligforeningen Skagen Nordlys nu budt velkommen til indflytning i de 22 helt nye lejligheder i Gårdhusene.

Allerede kort efter nøgleudleveringen begyndte mange at flytte ind. 

For flere af beboerne er det en tilbagevenden til velkendte omgivelser – blot i helt nye rammer. Seks tidligere beboere er vendt hjem til nyopførte boliger.

Kort efter boligerne blev sendt ud i tilbud til boligforeningens medlemmer kunne man melde alt udsolgt. “Det viser at der er rift om lejlighederne i boligforeningen, og det kan vist kun gå for langsomt med at blive meldt ind i vores boligforening, hvis man ikke allerede er det, udtaler forretningsfører i Boligforeningen Skagen Nordlys, Michael Levin, 

Beslutningen om at rive de gamle bygninger ned og bygge nyt blev truffet, efter man under den planlagte renovering opdagede alvorlige konstruktionsfejl. I stedet for at lappe på problemerne valgte boligforeningen at skabe et helt nyt byggeri fra bunden.

Selve boligerne er færdige, men arbejdet med udenomsarealerne er endnu ikke helt afsluttet. Den lange periode med frost har forsinket det udvendige arbejde.

– Vi har været ramt af en hård og lang frostperiode, som har gjort det umuligt at færdiggøre de udvendige arealer. Men vi regner med, at det hele står klar inden påske, hvis vejret ikke driller igen, fortæller Michael Levin.

Med nøglerne i hånden og flyttekasser stablet i stuerne kan hverdagen nu gå i gang i de nye boliger. Hvor der tidligere var byggeplads, bliver der nu igen lys i vinduerne.

Onsdagens nøgleudlevering markerede afslutningen på en omfattende byggeproces – og begyndelsen på et nyt kapitel for beboerne på Skarpæsvej.

Hele projektet med de nye lejligheder i Gårdhusene løber op i ca. 50 millioner kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nøglerne er udleveret: Nu flytter beboerne ind i Gårdhusene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger