En dag for hele familien på Frederikshavn Marina

En dag for hele familien på Frederikshavn Marina

31. maj 2026 - kl. 7:21 - af

Så er alt ved at være klar til Skur- og Jollelaugets loppe- og kræmmermarked, samt veteranbiltræf, på Frederikshavn Marina tirsdag den 5. juni ( Grundlovsdag ) fra klokken 10 – 16

Der er tilmeldt 48 kræmmere, hvoraf de fleste er gengangere. Boderne åbner kl.10. De morgenfriske kan fra klokken 9 købe kaffe og rundstykker, og samtidig gå en tur på vores dejlige havn, inden boderne åbner.

Skur- og Jollelauget opstiller 2 telte , hvor der kan købes pølser, øl, vand, vin, samt kaffe og kage.  Alt er selvfølgelig til rimelige priser.  Der er også mulighed for at lytte til noget godt musik, da havnens populære orkester ”OAK”  spiller i teltet fra kl. 1130 –  ,   hvor de vil ” gir`den gas”  med sang og musik. I pausen er der  ” åben scene” ,  hvor dem der vil, kan give et nummer på deres medbragte instrument.  Der er gratis entre.

I forbindelse med vores loppe og kræmmermarked, inviterer vi også til et hyggeligt køretøjstræf, hvor alle med passion for motorer og spændende køretøjer er velkommen. Kom og fremvis dit køretøj, her er plads til lidt af det hele – uanset om du kommer på motorcykel, knallert, tuktuk knallert, veteranbil, specialkøretøj eller måske noget helt andet. Jo mere varieret, jo bedre.

Vi får samtidig, hvis vandstanden i havnen ikke er for lav,  besøg af skibet W Klitgaard, hvor der er mulighed for at komme ombord og se faciliteterne.

Nordjyllands Beredskab vil være til stede et par timer med et par køretøjer og der vil være mulighed for at stille spørgsmål,  om deres daglige virke.

Hjemmeværnets kompagni Frederikshavn har en stand, hvor du kan høre mere om deres arbejde.

Du får også muligheden for at se på en ny bil fra UGGERHØJ Frederikshavn,  som denne dag udstiller biler på havnen.

 Frederikshavn Havkajakklub har åbent hus og fremviser samtidig deres nye lokaler. Der er også mulighed for at få en tur i en kajak, hvis man tør.

FSK´- Frederikshavn Sejlklub afholder åbent hus og har kaffe på kanden. Her kan du få orientering om, hvordan det er at have båd, hvad koster en båd og hvilken båd skal man som nybegynder købe.

Restaurant NerD har åbent, så vil du nyde en god frokost, har du muligheden.

Vi glæder os til en hyggelig dag med masser af aktivitet, handel og godt humør – og håber at se rigtig mange gæster på Frederikshavn Marina, siger en glad bestyrelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En dag for hele familien på Frederikshavn Marina' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger