Budgetmidler til anlæg af cykelstier

Illustrationsfoto.

Budgetmidler til anlæg af cykelstier

6. juni 2026 - kl. 7:40 - af

Byrådet har i årene 2024, 2025 og 2026 givet midler til etablering af sikre skoleveje, 2 minus 1-veje og cykelstier. Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur har nu foretaget en fornyet prioritering.

Der er gennemført en række projekter i hele kommunen, og listen over godkendte projekter er derfor næsten udtømt. På nuværende tidspunkt færdiggøres to projekter fra budget 2025 på Flade Engvej og Rimmens Allé i Frederikshavn. Herudover er cykelstiprojektet på Solsbækvej syd for Sæby igangsat.

Der er både overskydende midler samt tilbageførte beløb fra tidligere godkendte projekter under Vejdirektoratets cykelpulje, hvor der er opnået tilskud.

Administrationen i Frederikshavn Kommune ønsker derfor at få godkendt en ny prioriteringsliste, der kan arbejdes ud fra i det videre arbejde. Projekterne stammer fra cykelstiplanen.

For alle projekter er der beregnet en overslagspris. På baggrund af disse kan de ovennævnte projekter samt projekt nr. 1 Understedvej (Skovalléen – Skovhusvej) i Frederikshavn gennemføres inden for den givne økonomi.

Hvis der er overskydende midler, er det administrationens indstilling at følge listen i prioriteret rækkefølge: 2. Brønderslevvej (Gærum – Stenhøj), Gærum 3. Kattegatvej (Frederikshavnsvej – Buttervej), Skagen 4. Vendsysselvej (Flade Engvej – Niels Juels Vej), Frederikshavn 5. Brønderslevvej (Mølbakvej – Rosenlundsvej), Østervrå 6. Sæbygaardvej (Holger Pachs Vej – Vandløsvej), Sæby 7. Buttervej (Kattegatvej – Bøjlevejen), Skagen.

Link til oversigt over prioritering og udgifterne til kommende cykelstier:

https://dagsordener.frederikshavn.dk/vis/pdf/bilag/f548cd6d-6998-43a4-8721-08e9866693d6/?redirectDirectlyToPdf=false

Link til kort med indtegnede planlagte cykelstier:

https://dagsordener.frederikshavn.dk/vis/pdf/bilag/1ad45998-5d43-4041-b437-eef18ce0af50/?redirectDirectlyToPdf=false

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Budgetmidler til anlæg af cykelstier' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger