Bruno Christensen.
Bruno Christensen synspunkt
8. juni 2026 - kl. 5:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
De byer, der evner at skabe et fællesskab omkring større forandringer, får ikke blot succes med selve projektet, men fremmer den gode stemning og livskvalitet for alle borgere i byen.
Jo mere involvering man kan skabe hos byens borgere – desto bedre.
Min erfaring siger mig, at man i byen skal forsøge at skabe samhørighed mellem handel, kultur, sport og industri. Alle er afhængige af hinanden, og alle har behov for at have den samme drøm.
Ethvert projekt – stort som småt – skal kommunikeres som værende en stor begivenhed for byen, kun derved er det muligt at skabe glæde og eufori herom.
En ”køreplan” for en revitalisering af bymidten er ikke raketvidenskab, og kan gennemføres i enhver by, hvor der er modige og visionære politikere, der skaber et samarbejde med byens kreative individualister, og formulerer de projekter, der gør det muligt. Det gælder også for Skagen.
SPØRG IKKE HVAD DIN BY KAN GØRE FOR DIG
MEN DERIMOD HVAD DU KAN GØRE FOR DIN BY
Hvis politikere, embedsmænd og aktører fra handel, industri, kultur og idræt stiller hinanden ovennævnte spørgsmål, så er grundlaget skabt for den levende og dynamiske bymidte, og så er der også sandsynlighed for, at man kan skabe fællesskab om alle de øvrige planer, der skaber vækst og udvikling i Skagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bruno Christensen synspunkt' til en bekendt