Illustrationsfoto.
Jane Bengtsen: Vasketøj i ældreplejen
9. september 2026 - kl. 16:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Jeg sidder i ÆSH (Ældre, social, handicap) og har derfor været med til at godkende, hvem der skulle stå for vask af tøj hos de ældre.
Jeg var ikke i udvalget, da det blev besluttet, at vasketøjet skulle tilbydes via vaskeri. Derfor har jeg bedt om nogle svar angående tøjvaskudbuddet, og jeg må sige, at det giver god mening for mig, når vi tænker på Frederikshavn Kommunes udfordringer m.h.t. at rekruttere personale.
Det er nemlig på grund af disse, at tøjvasken er sendt i udbud. Det giver en meget lille besparelse på området, men handler altså først og fremmest om hænder og arbejdsgange.
Jeg tænker selv sådan her: Det handler jo ikke kun om at smide en vask i maskinen. To-tre timer efter er kogevasken færdig, og så skal tøjet tages ud og enten hænges ud eller i tumbleren (der er ikke mange af os, der ønsker at have det liggende vådt i maskinen til næste dag). Nogle timer senere skal det så ud af tumbleren eller ned fra snoren og lægges sammen. Det bliver til tre besøg fra hjemmeplejen på en dag. Det er ikke et problem, hvis der er hænder nok; men det er der ikke – desværre!
Det er de borgere, som i dag er visiteret til vasketøj, som får tilbuddet om vask gennem leverandøren. Der vil være undtagelser for borgere i særlige situationer. Der kan fx være hjem, hvor inkontinensproblematikken er af en grad, så der skal ekstra vask til. Hjemmeplejen kender godt til de hjem, hvor der skal tænkes på en anden løsning.
Det kommer til at koste 104 kr pr. gang for enlige at få vasket tøj hver 14. dag; for ægtepar/samlevende 150kr.
Man skal så her tænke på, at der spares sæbe, vand, strøm og slid på vaskemaskinen i hjemmet – for slet ikke at tale om, hvis man er i den situation, at der skal anskaffes ny vaskemaskine eller tørretumbler.
Vasketøjet skal pakkes i en sæk, som udleveres fra leverandøren. Hvis man ikke selv kan det, hjælper hjemmeplejen med det.
Der kan tilkøbes andre opgaver, som ikke er med i vaskeordningen. Der bliver oplyst om dem i en folder, som udleveres til borgerne. Den har jeg ikke set, så jeg kan ikke sige så meget andet end, at drejer sig om vask af dyner, puder, tæpper gardiner, uld/silke og rensning af tøj.
Det er ikke et fyldestgørende svar, jeg kommer med her; og det er heller ikke et svar på alle de: “Hvad så, hvis….?” spørgsmål, der er; men jeg håber, det skaber lidt klarhed over, hvorfor og hvordan denne løsning er valgt.
Jane Bengtsen, SF
Medlem af ÆSH
3 kommentarer til “Jane Bengtsen: Vasketøj i ældreplejen” under annoncerne.











.gif)





godt skrevet Kurt Børge, jeg og min man er et par af dem som bliver berørt, vi bor i en boligforening, hvor vi 1 gang om måneden får vasket især sengetøj og håndklæder, hvor det bliver tørt i tumpleren, ellers får vi hjælp 1 gang om ugen herhjemme og får tøjet hunget op. så kan forstå at det vil koste os 300 kr pr mdr, ja ja er ikke mange penge ligenu, men jeg ryger på folkepension næste år, så der mister jeg lidt penge, som alle ved er det dyrt at leve, nu varsles der dyrere strøm, bencin og diesel har fået stort hak, så det hele stiger jo, det er ikke alle der har råd til en ekstra udgift. sikken en udgift det vil blive når mange skal have fat på mere tøj, sengetøj, håndklæder osv, dem som er vådliggere de får da et stort problem, så godt Jane skrev at dem var der tænkt på håber det osse. hvor mange penge bliver der sparet på dette forslag som er vedtaget.
Du har fuldstændig ret 👍👍👍
Jeg mener at jeg har skrevet om dette en gang men 2 gange er bedre så
Nej Jane ingen
undskyldninger herom
Udvalget, som består af 4 herrer og 3 damer, har fuldstændig overset alt, og skal skamme sig
Du er en af dem, og du skal ikke prøve på at skrive at du ikke var med til afgørelsen
Den 4 årige kontrakt indeholder garanteret din underskrift
Underskrift der dækker over at man har arrangeret et firma fra ÅLBORG til at foretage vask af tøj hos ældre personer her i Skagen
Tøj der bliver afhentet hver 14 dag
Tøj man ikke ser igen før om 14 dage og som betyder at ældre personer skal have dobbelt af alt tøj
( hvor skal det plads komme fra til det) og hvordan skal de få råd til det med deres pension
Vask af “alt” tøj
NEJ Alt tøj i den blå pose bliver sorteret af 1 person og kogevask 6O grader bliver. Vasket
Anden sende retur efter de 14 dage og så skal man selv få det ordnet
U anstændigt vil jeg sige
Besparelse, hvor. Bil på landevejen,co2 forbrug
Tøj retur, hvem skal tage det ud af posen
Sosu assistenten eller hvad
Jeg kunne blive ved med at grund ødelægge jeres plan for de ældre i Skagen
Det udvalg skulle sendes ud i de 14 dage og udfører arbejdet og så fortælle hvor besparelsen er
Og ja Jane du skal med, i gen undskyldninger
Nu hænger man på en 4 års kontrakt, fordi man havde så f…… travlt med at se på økonomi og ikke mennesket
Skam jer hele bundtet