Ingen ønsker den støjskærm

Arkivfoto.

Ingen ønsker den støjskærm

27. oktober 2026 - kl. 5:56 - af

Det er stort set umuligt at finde en fastboende nord for Knasborg Å, der støtter planen om at opføre en halvanden kilometer lang støjskærm ved indkørslen til det unikke naturområde på Skagen Odde.  

Og nu siger også sommerhusejerne fra.  

På TV2 Nord erkender talsmanden for sommerhusejerne, at den bastante støjskærm kommer til at skæmme landskabet. Han kalder det en dårlig idé i et naturområde og sammenligner endda skærmen med Berlinmuren.  

Hvis talsmanden reelt har sommerhusejerne bag sig, betyder det, at opbakningen til støjskærmen i dag er væk.  

Så nu må vores lokale byrådspolitikere – uanset partifarve – på banen.  

Jeg håber, at I vil kontakte jeres partis repræsentanter i Trafikudvalget på Christiansborg og gøre dem klart, at vi heroppe siger pænt nej tak til den støjskærm. 

Og så må den sag da vist være ude af verden.  

Jeg kan ikke forestille mig, at politikerne på Christiansborg vil fastholde en bevilling på 22 millioner kroner til en støjskærm, som tilsyneladende ingen ønsker.  

Venlig hilsen

Claus Højbjerg, Bunken

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen ønsker den støjskærm' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger