Mindre bank og mere menneske i Sparekassen Danmark i Østvendsyssel

Anders Mortensen, regionsdirektør for Sparekassen Danmark i Østvendsyssel.

Mindre bank og mere menneske i Sparekassen Danmark i Østvendsyssel

6. november 2026 - kl. 11:35 - af

Det er helt afgørende, at et lokalt pengeinstitut er tæt på kunderne og forstår deres behov. Det har altid været mantraet i Sparekassen Danmark i Østvendsyssel, som nu vil fortælle mere om fordelene ved sparekassemodellen med personlig rådgivning, fokus på lokale relationer og engagement i foreningslivet.

Mens mange danske pengeinstitutter har reduceret antallet af afdelinger og medarbejdere, holder Sparekassen Danmark fast i den lokale tilstedeværelse. I Østvendsyssel har sparekassen otte afdelinger og tre erhvervscentre. For selv om meget i dag kan klares digitalt, er der stadig situationer, hvor det gør en forskel at sidde over for et menneske, der kender kunden, lokalområdet og den virkelighed, beslutningerne skal fungere i.

“Økonomi handler om mennesker, og derfor skal vi kende både hverdagen og behovene hos dem, vi rådgiver. Med vores lokale tilstedeværelse fra Hals til Skagen er vi tæt på kunderne og har tid til den enkelte. For os begynder god rådgivning netop dér: med kort afstand og plads til nærvær,” siger Anders Mortensen, regionsdirektør for Sparekassen Danmark i Østvendsyssel.

Mere af det, der betyder noget

Det er også budskabet i Sparekassen Danmarks nye kampagne Mindre bank. Mere menneske. Kampagnen skal blandt andet gøre flere opmærksomme på Sparekassen Danmark og de fordele, der er forbundet med at have et stærkt lokalkendskab.

“Vi er efterhånden en stor sparekasse, men her i Østvendsyssel skal der stadig være kort vej til os. Vi skal kende vores kunder, være en del af lokalområdet og engagere os i de byer og lokalsamfund, vi er en del af. Samtidig giver vores størrelse os mulighed for at tilbyde kunderne en høj faglighed og flere muligheder. Den kombination skal vi være langt tydeligere om,” siger Anders Mortensen.

Den personlige rådgivning bliver også værdsat af kunderne. I en uafhængig undersøgelse foretaget af EPSI Rating Danmark af kundetilfredsheden med pengeinstitutter topper Sparekassen Danmark listen, når det gælder den højeste tilfredshed med rådgiveren.

Lokal opbakning spiller en særlig rolle

Nærheden handler ikke kun om kunder og rådgivning. Den handler også om de lokalsamfund, Sparekassen Danmark er en del af. Som selvejende sparekasse har Sparekassen Danmark ingen aktionærer, der skal have del i overskuddet. Det giver mulighed for både at udvikle sparekassen og bakke op om initiativer i landsdelens lokalsamfund.

– Bag de stærke lokalsamfund i Østvendsyssel står de mennesker, der vælger at bruge tid og kræfter på andre. De tager ansvar, engagerer sig i foreningslivet og får fællesskaberne til at fungere. Deres indsats er afgørende for, at lokalsamfundene hænger sammen, og det er en naturlig del af vores rolle at støtte op om dem, siger Anders Mortensen.

Et konkret eksempel er Sparekassen Danmarks Foreningsservice, hvor frivillige foreninger blandt andet kan få hjælp til bankopgaver og håndtering af foreningens økonomi. 

Faktaboks:

Sparekassen Danmark i Østvendsyssel har privatkundeafdelinger i Dronninglund, Frederikshavn, Hals, Hjallerup, Skagen, Sæby, Ulsted og Vester Hassing. Derudover har sparekassen erhvervsafdelinger i Dronninglund, Skagen og Frederikshavn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindre bank og mere menneske i Sparekassen Danmark i Østvendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger