
Revyholdet har her taget plads på Hotel Hvideklits terrasse, på en solbeskinnet majdag. Holdet på billederne består af aktører, instruktør, scene- og teknikhold, servicepersonale samt backstage personalet. Foto: Cita Hjortnæs
ForårsRevy 2019 – tilbage til rødderne
28. maj 2018 - kl. 9:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter 7 år på Hotel Skagen Strand i Hulsig, flytter Aalbæk Sjøw tilbage til rødderne.
I perioden fra 1995 til og med 2011, var det ”Sundhedshøjskolen Diget”, der dannede rammerne omkring revyen.
Da Højskolen gik konkurs i 2011, flyttede de til Hotel Skagen Strand i Hulsig.
Vi har været rigtigt glade for at være på Skagen Strand, udtaler revyens formand, Søren Hjortnæs og vi har kun gode minder derfra.
Men nu flytter vi tilbage til der hvor vi kommer fra, nemlig ”Højskolen Diget”, der i mellemtiden er blevet til ”Hotel Hvide Klit”.
Det gør vi blandt andet fordi de har givet os et godt tilbud og ikke mindst fordi indretningen passer rigtigt godt til vores arrangement.
Revyen spiller den 8., 9., 13., 14., 15. og 16 marts 2019 og billetsalget starter lørdag den 3. november kl. 12.00 på www.foraarsrevy.dk.
I løbet af september, vil vores hjemmeside blive opdateret med yderligere detaljer om revyen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'ForårsRevy 2019 - tilbage til rødderne' til en bekendt