Du har fået bedre råd…til boligkøb

Du har fået bedre råd…til boligkøb

23. februar 2019 - kl. 5:54 - af

2018 sluttede med en solid lønfremgang – og der er udsigt til mere.

Måske kan du mærke det –  der går mere ind på kontoen sidst på måneden, og pengene rækker lidt længere. Lønningerne steg nemlig 2,5 % på det private arbejdsmarked i 4. kvartal 2018 i forhold til samme tidspunkt året før, viser Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) lønstatistik.

I samme periode steg forbrugerpriserne kun 0,8 %, så vores løn er altså steget mere end priserne: Det giver et plus i reallønnen på 1,7 %.
”Det er en fremgang i den pæne ende, og samlet set bød 2018 på flere penge mellem hænderne til flertallet af danskere i arbejde,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Historisk set er 2,5 % lønvækst ikke prangende medgiver hun, men det skal altså ses i sammenhæng med, at prisstigningerne har været meget lave.

Lønningerne ventes ifølge Danske Bank fortsat at stige væsentligt hurtigere end priserne, og det giver mulighed for øget privatforbrug. 

Men de ekstra lønkroner på kontoen hver måned rækker også til mere bolig, lyder det fra ejendomsmæglerkæden Home.

”Sammen med den ekstremt lave rente giver lønstigningerne udsigt til et godt år på boligmarkedet, hvor flere får råd til at opfylde deres boligønsker,” siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker i Home.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Du har fået bedre råd…til boligkøb' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger