
Generalforsamlingen afholdes på Kystmuseet.
Åben generalforsamling i Skagen Erhvervsforening
4. marts 2019 - kl. 8:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 14. marts inviterer Skagen Erhvervsforening åbent til deres generalforsamling. I år er der foruden generalforsamlingen indlæg og rundvisning på Kystmuseet Skagen.
Skagen Erhvervsforening inviterer igen i år åbent til sin generalforsamling den 14. marts, som afholdes på Kystmuseet Skagen. Skagen Erhvervsforening arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i Skagensområdet, og den indsats kan du høre mere om på mødet. I år vil der også være indlæg og rundvisning på Kystmuseet ved direktør Henrik Gjøde Nielsen.
- Vi vil rigtig gerne have en dialog om foreningens arbejde og samtidig give indsigt i driften og historien om en vigtig lokal turistaktør som Kystmuseet. Ifølge VisitNordjylland er Kystmuseet Skagen den syvende mest populære attraktion i Nordjylland. Så det er et aktiv for Skagen, og man kan ved generalforsamlingen få et kig ind bag kulissen, siger Allan Kastor Andersen, formand Skagen Erhvervsforening.
Skagen Erhvervsforening står sammen med erhvervsforeningerne i Frederikshavn og Sæby bag Erhvervshus Nord, der også har en kontrakt med Frederikshavn Kommune. På mødet kan man høre mere om arbejdet i foreningen og Erhvervshus Nord i 2018. Derudover vil der være forelæggelse af regnskab, fastsættelse af kontingent, valg af bestyrelse og revisor samt behandling af eventuelle indkomne forslag.
Man tilmelder sig generalforsamlingen via Erhvervshus Nords hjemmeside.










_1_1_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Åben generalforsamling i Skagen Erhvervsforening' til en bekendt