Familieområdet har udfordringer, og de skal håndteres

Illustrationsfoto.

Familieområdet har udfordringer, og de skal håndteres

17. marts 2019 - kl. 7:07 - af

De partier, der tog ansvar for det kommunale budget 2019 (A, C, SF og Flemming Rasmussen, DF), vedtog i den forbindelse, at der skulle laves en belysning af familieområdets pressede økonomi.

Budgetejerne vedtog samtidigt at tilføre familieområdet ekstra 10 mio. kroner i 2019.

Belysningen af Familieområdets økonomi er nu færdig, og den er præsenteret for budgetejerne. Her peges der dels på, hvilke udfordringer der er, og dels på en række tiltag til at rette økonomien op.

Det er et sårbart område med indsatser for nogle af de børn og familier, der har det sværest. Men vi skal have rettet økonomien op, og det skal gøres ansvarligt. Det vil kræve et langt sejt træk, da vi ikke kan tillade så hård opbremsning, at børnene kommer i klemme.

Nu foreligger der en plan med 18 indsatser, hvor forebyggelse, økonomistyring og nærværende ansvarlig ledelse er nogle af de mest markante løsningsforslag. Disse indsatser er allerede sat i værk af ledelsen.

Budgetejerne er enige om at følge området tæt i samarbejde med Børne- og Ungdomsudvalget og direktionen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Familieområdet har udfordringer, og de skal håndteres' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger