
Arkivfoto.
Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg
10. december 2019 - kl. 9:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune har meddelt udledningstilladelse til Skagen Renseanlæg i forbindelse med en planlagt flytning af udløbsledningen fra Kattegat til Skagerrak.
Udløbsledningen fra Skagen renseanlæg forløber i dag i et trace, som er beliggende indenfor det område, hvor Skagen Havn skal udvide med etape 3. På baggrund af havneudvidelsen ønsker Frederikshavn Spildevand A/S derfor en omlægning af udløbsledningen. Det nye udløb vil foregå i et punkt beliggende 1500 meter udfor kysten ved Højen Fyr. Afgørelsen er truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28.
Tilladelsen omfatter udledning af renset spildevand fra Skagen Renseanlæg, der har en godkendt kapacitet på 160.000 PE (personækvivalent og betyder den forureningsmængde, som svarer til udledningen af spildevand fra én person). Skagen Renseanlægs kapacitet ændres ikke ved flytningen af udløbsledningen.
Renseanlæggets renseprocesser omfatter mekanisk-biologisk rensning med nitrifikation, denitrifikation, fosforrensning og efterfiltrering. Frederikshavn Kommune har samtidig vurderet, at projektet ikke er omfattet af et krav om miljøvurdering.
Det forudsættes, at Kystdirektoratet meddeler tilladelse til etablering af ledningen på søterritoriet.
Frederikshavn Spildevand A/S er ansvarlig for driften af anlægget. Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed.
Skagen Renseanlæg skal drives således, at alle grænseværdier overholdes. Overskrides en vejledende grænseværdi skal Frederikshavn Spildevand A/S undersøge forholdet og redegøre for de nærmere omstændigheder.
Link til udledningstilladelsen:
Tekst: Per Rye
1 kommentarer til “Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg” under annoncerne.
















Det er godt at det rensede spildevand fremover skal udledes i Skagerak, da vi fortrinsvis har nordgående strøm. At der skulle være sammenhæng til udvidelse af havnen med etape 3 tror jeg imidlertid ikke på, eftersom man vi en defuser tidligere har udledt vandet i gennem hele byen, forbi Fyrbakken og i gennem Sønderstrand. Spørg herom kommuneingeniør Torben Vilmar. Jeg advarede i sin tid Skagen Kommune om at udlede på Sønderstrand personligt fru Støtt, mens hun var formand miljøudvalget, men hun ville i k k e høre, heller ikke om daværende spørgsmål om tvungen tilslutning til fjernvarme. Dette er sandheden !! Desværre husker jeg godt,- også hvad der foregik i Skagen Kommunes forvaltning. Vi håbede, at det blive bedre under Frederikshavn, men blev det det ?????
V.h. god Jul. Eckhard Patzlaff